BRIK 2020 – Udfordringer og muligheder

Sydinvest BRIK blev etableret i 2004 med tanke på den langsigtede økonomiske udvikling af de fire lande Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Internt nyder landene godt af strukturelle forandringer og økonomiske reformer og eksternt af åbne globale markeder, tilførsel af kapital og teknologi. Landene nærmer sig med stor hast de vestlige lande. På trods af dette svinger prisen på aktier fra BRIK-landene voldsomt, og i 2008 var det i nedadgående retning. Det kan virke paradoksalt, når landenes økonomier klarer sig godt. 
 

Årsag til udsving i aktiekurserne

På trods af, at landene er på rette spor, kan der i perioder godt snige sig nervøsitet ind på aktiemarkederne. Prisfastsættelse af aktier er ikke en eksakt videnskab, og investeringer i enkeltaktier rummer en række risici. I 2008 faldt kursen på aktierne i udviklingslandene i takt med aktierne fra USA og Europa. Det var de vestlige banker og forbrugere, der havde alvorlige problemer, men alligevel påvirkede det stemningen i udviklingslandene. Fornemmelsen af risiko steg med det resultat, at investorerne trak pengene ud af aktier, og bankerne mistede modet til at finansiere nye projekter eller refinansiere lån. Desuden er BRIK-landene stadig afhængig af eksport af råvarer og færdigproducerede varer. Efterspørgslen faldt som følge af den alvorlige økonomiske afmatning. Derfor faldt indtjeningen også i de eksportorienterede selskaber.

Den langsigtede udvikling

Udvikling i befolkningssammensætningen, opsparings- og investeringsniveauet samt produktivitetsudviklingen er nogle af de langsigtede strukturelle forhold. Derudover spiller globaliseringen samt politiske og økonomiske reformer en stor rolle.

Demografi

Befolkningssammensætningen har stor betydning for landets økonomiske potentiale. En tilvækst sikrer, at andelen i den arbejdsdygtige alder øges. Det betyder, at der bliver flere, som kan bære forsørgerbyrden, og flere, der kan skabe værdi i samfundet. I både Kina og Rusland falder andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. I Rusland, hvor der allerede er et stramt arbejdsmarked, vil udviklingen skabe yderligere pres på lønniveauet og konkurrenceevnen. I Kina er problemet ikke så stort, da en stor del af befolkningen i dag bor på landet. Urbaniseringen medfører, at byerne modtager en stadig strøm af produktive mennesker. Af den grund vil arbejdsmarkedet ikke blive stramt. I Indien stiger andelen i den arbejdsdygtige alder frem til 2045. I modsætning til Kina fører Indien ikke en politik for at begrænse befolkningstilvæksten. I Brasilien stiger andelen i den arbejdsdygtige alder frem til 2025.

Befolkningstilvækst – en udfordring

En stigende befolkningstilvækst er isoleret set et aktiv for en økonomi, men det er også en udfordring og en trussel. Det er jo bl.a. derfor, at Kina gennem mange år har presset befolkningen til kun at få et barn per par. Der er mange eksempler på lande, som havde en kraftig befolkningstilvækst, og som ikke kunne øge produktionen tilsvarende, med det resultat, at velstanden faldt.

10 millioner jobs om året i Indien

Indien får problemer, hvis den unge generation ikke kan finde sig et job. Hvert år skal Indien skabe 10 millioner arbejdspladser for at absorbere den stigende andel i den arbejdsdygtige alder. For at skabe arbejdspladser skal der investeres i produktionsapparatet, eksempelvis maskiner og fabrikker. Adgang til lån er en forudsætning for at investere. Adgangen til penge sikres blandt andet ved, at landets befolkning sparer op, og at bankerne låner ud. Indien har historisk set ikke været så flittig til at spare op med det resultat, at væksten har været lavere, og at forbruget er vokset på bekostning af investeringer. Produktiviteten er meget lav i Indien, da investeringerne i produktionsapparatet er lav i Indien. Afkastet af investeringerne er tilsvarende højt. I dag er befolkningen begyndt at spare mere op, og regeringen er meget bevidst om at skabe nye arbejdspladser. Regeringen er meget fokuseret på investeringer i infrastruktur, som muliggør økonomisk vækst og styrker konkurrenceevnen.

Øget forbrug i Kina

Af alle udviklingslande kan især Kina fremvise en imponerende økonomisk vækst. Det skyldes Kinas evne til at spare op og investere i produktionsapparatet. Siden 1980 er produktiviteten øget med 12 % om året. På nogle områder er investeringerne i produktionsapparatet i Kina høj med det resultat, at der er overkapacitet (eksempelvis stålproduktion). Afkastet af investeringerne er ikke så høje som i Indien, og for den kinesiske regering er udfordringen i dag at øge privatforbruget på bekostning af investeringer. I fremtiden er det i højere grad kinesiske forbrugere og ikke amerikanske forbrugere, der skal aftage kinesiske varer.

Rentefald på vej i Brasilien

I Brasilien går udviklingen langsomt. Opsparingsniveauet er lavt, investeringsniveauet ligeså, og produktiviteten øges kun marginalt. En vigtig forklaring på dette er den høje realrente (rente minus inflation). Brasilien kommer fra en periode med hyperinflation, og centralbanken er meget bevidst om at styre inflationsforventningerne. Ved det mindste tegn på stigende inflation sætter centralbanken renten op. Der er kommet styr på Brasiliens økonomi, så det er kun et spørgsmål om tid, før realrenten falder. Det vil gøre mange investeringsprojekter rentable.

Rusland er Kædens svageste led

I Rusland går det den forkerte vej. I de senere år er opsparingen faldet, og da befolkningen ikke har tillid til den russiske økonomi, bliver pengene placeret uden for Rusland. Det gør det vanskeligere for russiske virksomheder at få finansieret investeringsprojekter. Investeringerne i produktionsapparatet har været meget begrænset i Rusland. Faktisk er det samlede produktionsapparat i Rusland faldet tilbage til niveauet fra starten af 90’erne. I modsætning til Kina optimerer virksomhederne profit ved at hæve priserne. I Kina øger virksomhederne mængden, da de ikke har mulighed for at øge prisen. I Rusland har det lave investeringsniveau den konsekvens, at den økonomiske vækst er lav samtidig med, at inflationen er høj. Rusland er det svage led i kæden, men landet har også nogle unikke muligheder. Rusland er rig på råvarer og har derfor adgang til kapital, som kan bruges til investeringer. Desuden er det endnu ikke tydeligt, hvad regeringen og præsidenten ønsker at opnå i denne valgperiode. Da regeringen blev dannet, signalerede den et ønske om at gennemføre reformer, men indtil nu har der været for mange ildebrande, der skulle slukkes.

BRIK 2020

De fire lande er vidt forskellige og har hver deres muligheder og udfordringer. Væksten i Indien kan blive meget stærk, hvilket også er nødvendigt for at holde arbejdsløsheden nede. Indien er verdens største demokrati og har i mange år lidt af et tungt bureaukrati og ineffektive politikere. Det ser ud til at forandre sig. Kina er suverænt den største økonomiske faktor med en imponerende vækst bag sig. Udfordringen er at opbygge et socialt sikkerhedsnet for at mindske opsparingsbehovet og stimulere forbruget. På sigt er den store udfordring for Kina at bevæge sig i retning af demokrati og respekt for menneskerettigheder. Brasilien gør det rigtige, men i et langsomt tempo. Den økonomiske disciplin skal fastholdes, og den høje rente sænkes. Det vil skabe mere dynamik i samfundet og øge den økonomiske vækst. I Rusland er der behov for store reformer i banksektoren, privatiseringer, bekæmpelse af korruption og for at åbne mere op for samhandel med udlandet. Alt i alt er BRIK-landenes vej mod økonomisk vækst ikke uden risiko, men potentialet er stort.