Seneste udvikling - Sydinvest USA
Opdateret 26.02.2010
| Sydinvest USA | Afkast i februar | År til dato |
| Afkast i afdelingen | 4,68 % | 6,59 % |
| Afkast i afdelingens benchmark | 4,88 % | 4,50 % |
Månedskommentaren er gældende for marts - og er publiceret den 02.03.2010
Overskrifterne for de globale aktiemarkeder var de samme som i januar. Det vil sige pengepolitiske opstramninger i Kina, gældsproblemer i Grækenland og regnskabssæsonen i USA. Dollaren blev således fortsat styrket over for Euro med baggrund i Grækenlands problemer, men i modsætning til sidste måned steg aktiemarkederne. Strømmen af bedre end forventede regnskaber fra blandt andet industri- og materialesektoren var med til at trække afkastet op. Samlet set steg sammenligningsindekset med 4,88 % i februar. Sydinvest Verden gav et afkast på 4,68 %.
Afdelingens strategi
Det var de konjunkturfølsomme brancher som materialer, informationsteknologi og industri, der klarede sig bedst, mens de mere defensive sektorer som forsyning og telekommunikation gav et mere beskedent afkast. Forsyning og telekommunikation var præget af middelmådige regnskaber. Sektormæssigt er det således en ændring af det billede, vi har set siden slutningen af 2009. Trods denne ændring forventer vi fortsat have fokus på aktier med en stabil indtjening, men vi har dog foretaget nogle justeringer.
Vi har taget gevinst på den amerikanske producent af generisk medicin Perrigo og i stedet købt producenten af landsbrugsudstyr AGCO. AGCO var et af de mange selskaber inden industri, som fremlagde et positivt regnskaber. Desuden har vi foretaget en omlægning inden for energi, hvor vi har solgt XTO Energy og købt Plains Exploration & Production. XTO Energy er blevet opkøbt af Exxon Mobil og steg 15 % på nyheden. Plains Exploration & Production fremlagde et overbevisende regnskab, som viste pæne forventninger til den fremtidige vækst i olieproduktionen.
Forventninger til fremtiden
Vi vil fortsat have fokus på aktier med stabil indtjening trods ovennævnte justeringer og relativt optimistiske forventninger til aktiemarkedet på kort sigt. Der er flere udfordringer, som den amerikanske økonomi står over for, ikke mindst et højt gældsniveau i den offentlige sektor og husholdningerne. Vi forventer, at det vil give en lavere vækst, hvilket vi vurderer vil favorisere de mindre cykliske aktier.
Disclaimer
Dette materiale er udarbejdet af Sydinvest Administration A/S (herefter "Sydinvest") som en generel og uforpligtende information til investorer (brugere af hjemmesiden). Indholdet af materialet er udtryk for Sydinvests bedste skøn og vurderinger, og er bl.a. baseret på informationskilder som Sydinvest finder pålidelige. Sydinvest garanterer ikke for, at indholdet af materialet er korrekt, fyldestgørende eller ajourført, ligesom Sydinvest ikke påtager sig noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til materialets indhold. Investor advares mod fra materialet at drage konklusioner om fremtidige afkast på finansielle instrumenter og/eller investeringsbeviser i de foreninger, som Sydinvest administrerer. Materialet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfordring til køb af investeringsbeviser i de foreninger, som Sydinvest administrerer og kan heller ikke erstatte en individuel rådgivning af investor. Investor opfordres til at søge professionel rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering.