Briterne iværksætter exit-proces 29. marts

20. marts 2017 - 13:09

Storbritannien vil formelt iværksætte exit-processen i henhold til EU-traktatens artikel 50 onsdag den 29. marts.

Det har den britiske EU-ambassadør, Tim Barrow, mandag meddelt EU-præsident Donald Tusk.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den britiske regering, at Storbritanniens premierminister, Theresa May, 29. marts sende et brev til EU, hvor hun indleder exit-processen.

Det starter en nedtælling på to år til det britiske farvel til EU.

EU-Kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, siger, at EU er klar til at forhandle om betingelserne for den britiske exit fra EU.

- Vi er klar til at begynde på forhandlingerne. Vi venter på brevet. Nu ved vi, at det kommer den 29. Og ja, alt er klar på denne side, siger cheftalsmanden.

/ritzau/



Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tilbage


Markeds- og finansnyhederne på Sydinvest.dk
Sydinvest er blandt Danmarks største investeringsforeninger. Hos Sydinvest overvåger vi værdipapirmarkederne verden over via nyheder fra finansmarkederne. Sydinvest tilbyder 39  forskellige afdelinger, der dækker de fleste investorers behov. Sydinvest gruppen har over 85.000  investorer, der tilsammen har investeret en formue på 50  milliarder kroner. Vil du vide mere om investering i aktier, obligationer og værdipapirer, er du velkommen til at kontakte Sydinvest.
Sydinvest garanterer ikke for, at indholdet af materialet er korrekt og fyldestgørende. Sydinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til ovenstående nyheder, og investorer opfordres til at søge professionel rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering.