Emerging Markets - investering i aktier i Emerging Markets
På Emerging Markets er der muligheder for højt afkast. Disse er dog knyttet til store kursudsving. Når du investerer i Sydinvests Emerging Markets-aktieafdelinger, får du en nem adgang til en bred investering i aktier fra Emerging Markets med dertilhørende risikospredning fordi der investeres i mange værdipapirer. Overvejer du at investere i aktier i Emerging Markets, så har Sydinvest en række attraktive investeringsafdelinger.
Sydinvest er specialist i Emerging Markets
Siden 1991 har Sydinvest foretaget aktieinvesteringer i Emerging Markets. Det har givet stor investeringserfaring med og et godt kendskab til de lokale investeringsmuligheder, som den private investor kan have svært ved at investere i - på egen hånd.
Alle Sydinvests afdelinger, der investerer i aktier fra Emerging Markets, styres af erfarne porteføljemanagere, der arbejder i teams. Herved drager vi bedst mulig nytte af hele organisationens erfaringer og kendskab til markederne. Det er netop vores gode kendskab til de lokale investeringsmarkeder, som gør, at vi kan skabe resultater. For at kunne levere optimale betingelser for porteføljemanagerne har vi valgt at alliere os med en af de bedste rådgivere på markedet, nemlig Sydbank Emerging Market.
Investerer du i Sydinvests Emerging Markets-aktieafdelinger, får du:
|
Hvad er Emerging Markets?
Emerging Markets er lande i en rivende udvikling med lav indkomst pr. indbygger, men hvor det økonomiske vækstpotentiale er højere, end det vi ser i de mere udviklede lande og regioner som fx USA, Vesteuropa og Japan. Højrentelandene er fordelt på fire regioner: Latin- og Centralamerika, Østeuropa, Afrika og Mellemøsten samt Asien (ekskl. Japan).Hvorfor investere i Emerging Markets?
En investering i Emerging Markets giver adgang til markeder med potentiale til at give et væsentligt højere afkast end investering på de mere modne markeder. Grunden er, er man i Emerging Markets har høje vækstrater til gavn for virksomhedernes indtjening, hvilket ofte fører til aktiekursstigninger på længere sigt.Høj risiko
I alle Sydinvests aktieafdelinger, der investerer på Emerging Markets, er der stor spredning, idet der bliver investeret i mange forskellige værdipapirer. Alligevel skal du være opmærksom på, at afdelingerne kan have store kursudsving. Tidshorisonten for din investering bør være minimum 5-7 år og bør suppleres med andre investeringer med lav risiko.Der er altid knyttet usikkerhed til et forventet afkast. Det realiserede afkast kan således både blive højere eller lavere end det forventede afkast. Afkastene på vores aktieafdelinger fra Emerging Markets er især følsomme over for udviklingen i økonomiske og politiske forhold. Forventninger til en langsigtet høj vækst er ofte den primære årsag til investeringer i aktier fra Emerging Markets. Disse forventninger kan blive påvirket af den faktiske udvikling i væksten og indikatorer herfor.
I mange tilfælde er vidtgående reformprocesser ligeledes afgørende for, at forventninger om et gunstigt vækstforløb på længere sigt kan fastholdes. En forværring af vurderingen af økonomiske og politiske forhold samt et fald i risikovilligheden fører sædvanligvis til faldende aktiekurser og påvirker dermed afkastet negativt og vice versa. Afkastet i aktieafdelingerne er tillige afhængigt af udviklingen i landenes valuta.
Læs om Emerging markets - obligationer
Eksempler på investeringsmuligheder
Sydinvest er en blandt flere aktører på investeringsmarkerne der tilbyder afdelinger som investerer i Emerging markets. Nedenfor kan du se nogle af de aktieafdelinger som foretager aktieinvestering i Emerging markets.
Sydinvest Afrika & Mellemøsten
Afrika er et kontinent med store naturressourcer. Afrika byder på et stort vækstpotentiale, men også en interessant strukturel udvikling med stadig større udbredelse af opsparingsprodukter og telekommunikation. Mange af landene viser økonomisk fremgang og fremdrift i de politiske reformer.
Sydinvest BRIK
BRIK-landene er en del af Emerging Markets-landene og består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina. De fire lande supplerer hinanden utroligt godt i det økonomiske kredsløb. Landene har gensidig gavn af hinanden. Kinas rolle som verdens værksted er afhængig af råvarer og energi fra Brasilien og Rusland. Indien kan levere den it-service, som er afgørende for at kunne udnytte den ny teknologi optimalt.
Sydinvest Latinamerika
Sydinvest Latinamerika blev etableret i 1991. Afdelingen har gennem flere år udkonkurreret sit sammenligningsindeks. Landene i Latinamerika er ikke nær så stabile som i de vestlige lande. Det kan give store kursudsving i afdelingen, men der er også udsigt til et højt afkast på længere sigt.
Sydinvest Fjernøsten
Sydinvest kender Fjernøsten. Sydinvest Fjernøsten blev etableret i maj 1991. Afdelingen har, målt over en længere årrække, udkonkurreret sit sammenligningsindeks, MSCI Far East ex. Japan.
