Er rigere liv
Investeringsforeningen Sydinvest

Nyheder via email

Skal udfyldes Skal udfyldesDer er fejl i indtastningen Afmeld
  • Forside
  • Nyheder
  • Afkast & kurser
  • Afdelinger
  • Materiale
  • Investering
    • Opsparing
    • Investering hos Sydinvest
    • Investeringsforening
    • Emerging Markets
    • Investeringsværktøjer
    • Afkast
    • Omkostninger
      • ÅOP-beregner
      • Hvad koster det at investere i forening?
    • Nyhedsbrev
  • Skat
  • Om Sydinvest
  • Investering »
    • Omkostninger »
      • Hvad koster det at investere i forening?

Hvad koster det at investere i forening?

Ved opsparing i obligationer og aktier løber der omkostninger på til køb, salg og pleje af investeringerne. Det gælder både for Sydinvest og for den private investor, som selv vælger sine aktier og obligationer. Der er meget fokus på omkostningerne, og alle investeringsforeninger bestræber sig på at holde omkostningerne så lave som mulig – for jo lavere omkostninger, jo højere afkast. Og jo højere afkast – jo bedre konkurrenceevne.
 

Intet i verden er desværre gratis. I Sydinvest køber og sælger vi værdipapirer med det formål at pleje medlemmernes formue bedst muligt. Da vi handler store beløb ad gangen, forsøger vi at få så gode handelsvilkår som muligt, men i sidste ende er der alligevel omkostninger forbundet med at spare op i en investeringsforening. Og det skal man huske at tage med i sine overvejelser, inden man køber sine investeringsbeviser.
Ud over omkostningerne i Sydinvest vil du som investor også skulle betale et gebyr til VP Securities (Værdipapircentralen) og kurtage til et pengeinstitut eller et handelssted, når du køber eller sælger investeringsbeviser. Størrelsen på kurtagen er afhængig af, hvor og hvordan du handler.

To principper
Overordnet set kan man sige, at omkostningerne bliver beregnet ud fra to forskellige principper. På den ene side har vi de løbende omkostninger, hvor princippet er, at medlemmerne i fællesskab betaler for den daglige drift af foreningen. På den anden side har vi de omkostninger, der er, når man køber eller sælger investeringsbeviserne. Hovedtanken bag dette princip er at holde investorerne i foreningen skadesløs for de udgifter, der er, når andre investorer køber og sælger investeringsbeviser.

Medlemmernes løbende omkostninger
Når du har købt dine investeringsbeviser, plejer investeringsforeningen din investering. For denne service betaler investorerne de løbende omkostninger, der er ved at drive en investeringsforening.Det deler vi op i administrationsomkostninger og foreningens handelsomkostninger.
Foreningens administrations- og handelsomkostninger er ikke omkostninger, du som sådan ser, da de løbende trækkes fra i afkastet. Når du får oplyst årets afkast, er de løbende omkostninger allerede trukket fra i kursen.

 

 Få et billede af hvad det koster dig at investere i forening?

ÅOP – samler alle omkostninger under ét
For at give investorerne mulighed for at vurdere, hvad alle disse omkostninger samlet kan betyde, har investeringsforeningsbranchen sammen med Finanstilsynet og Forbrugerrådet defineret et nøgletal, der kaldes Årlig Omkostning i Procent (ÅOP). Tallet viser, hvad en investor maksimalt kan komme til at betale i gennemsnit om året ved en investering, hvor investeringsbeviset købes og beholdes i 7 år.

ÅOP har alle omkostningerne med:
  • Administrationsomkostninger
  • Foreningernes handelsomkostninger 
  • Investors handelsomkostninger i form af maksimale emissionstillæg og indløsningsfradrag.

Styrken ved nøgletallet er også, at det er nemt for investorerne at sammenligne omkostningerne på tværs af foreningerne. Nøgletallet er baseret på visse standardiserede forudsætninger. Derfor er ÅOP ikke en individuel omkostningsberegning for den enkelte investor.

Synlighed
De nævnte omkostninger kan du finde i foreningernes regnskaber og på deres hjemmesider. Her fremgår det også, om omkostningsprocenten er steget eller faldet for den enkelte afdeling i de forskellige foreninger. Hvis du vil sammenligne omkostningerne i de enkelte foreninger, så se evt. på ifr.dk og på ftnet.dk.

Dyre og billige afdelinger
Nogle afdelinger i Sydinvest er dyrere end andre afdelinger. Jo mere risikofyldt og kompliceret et investeringsområde er, desto større er udgifterne til rådgivning og til pleje af formuen.
Sydinvest Danrente, der investerer i korte danske obligationer, har som ventet de laveste omkostninger. Sydinvest Latinamerika, som har et investeringsområde, der dækker over mange lande, brancher og valutaer med høj risiko, er en af de dyre afdelinger.
 

Prisen på investeringsbeviser
Prisen eller købs- og salgskurser på investeringsbeviser bliver bestemt ud fra den beregnede indre værdi i afdelingen.

Hvis vi bruger Sydinvest HøjrenteLande som eksempel, og vi siger, at den indre værdi er opgjort til 100 kr. pr. bevis, vil Sydinvest eksempelvis stille følgende priser:

Foreningens salgspris:
100,00 kr. + 2,00 % (emissionstillæg) = 102,00

Foreningens købspris:
100,00 kr. ÷ 0,60 % (indløsningsfradrag) = 99,40 kr.

Umiddelbart er der ret stor forskel på købs- og salgsprisen, men i praksis sørger en marketmaker for at stille handelspriser i markedet, hvor forskellen mellem købs- og salgspriser er meget mindre.

 

Medlemmernes omkostninger ved køb og salg af investeringsbeviser
Det er bestemt i investeringsforeningsloven, at de investorer, der er i en børsnoteret forening, ikke skal betale de omkostninger, der er forbundet med andre investorers køb og salg af beviser. Derfor gælder det for børsnoterede investeringsforeninger, at der er et emissionstillæg ved køb – og et indløsningsfradrag ved salg af investeringsbeviser.
Tegningen viser, i hvilket interval kursen på et investeringsbevis kan ligge i forhold til indre værdi. Er der flere købere end sælgere, er afdelingen i emission, og handelskursen vil ligge mellem indre værdi og emissionskursen. Omvendt kan købskursen være lavere end indre værdi, hvis der er flest sælgere. 

Omkostninger - forklaringer

Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger er omkostninger til lønninger, it, husleje, medlemsinformation, markedsføring, VP-gebyr, depotgebyr og formidlingsprovision m.m. Alle de nævnte omkostninger fremgår af de enkelte afdelingers regnskaber, som du kan se i foreningens hel- og halvårsrapport.

Handelsomkostninger
Handelsomkostninger dækker foreningens udgifter ved at handle værdipapirer. Det er kun handelsomkostninger ved den løbende drift, der indgår. Handelsomkostninger, i forbindelse med at foreningen skal købe eller sælge værdipapirer, når investorer indtræder eller forlader foreningen, indgår ikke.

Formidlingsprovision
Formidlingsprovisionen betales til de pengeinstitutter, der påtager sig ansvaret for og arbejdet med at rådgive kunderne om investering i Sydinvest beviser. Antallet af medlemmer i Sydinvest er steget meget de senere år, og håndteringen af en så stor medlemsskare er ikke gratis. Det kræver ressourcer og arbejdsindsats hos de pengeinstitutter, der rådgiver kunderne. Det er vores klare overbevisning, at det er den billigste og bedste løsning for medlemmerne, at vi uddelegerer disse opgaver til pengeinstitutterne.

Tegningsprospekt
Et formelt, lovpåkrævet dokument, der giver en beskrivelse af investeringsforeningen, de enkelte afdelinger i foreningen og fx gældende juridiske forhold. Prospektet skal løbende ajourføres, så det til enhver tid giver et retvisende billede af foreningen.

Indre værdi
Den indre værdi er den regnskabsmæssige værdi af et bevis i en forening. Og beregnes ved at dividere afdelingens samlede formue med antallet af udstedte beviser. Den indre værdi bliver beregnet fl