Er rigere liv
Investeringsforeningen Sydinvest

Nyheder via email

Skal udfyldes Skal udfyldesDer er fejl i indtastningen Afmeld
  • Forside
  • Nyheder
  • Afkast & kurser
  • Afdelinger
  • Materiale
  • Investering
  • Skat
  • Om Sydinvest
    • Organisation
    • Sydinvest
    • Priser og udmærkelser
    • Omkostninger
    • Samarbejdspartner
    • Klageansvarlig
    • UNPRI
    • JOB
    • Nyhedsbrev
  • Om Sydinvest »
    • UNPRI

Samfundsansvar og ansvarlige investeringer i Sydinvest

Sydinvest udøver sit samfundsansvar primært gennem måden, hvorpå vi forvalter formuen i de forskellige afdelinger. I tilrettelæggelsen af forvaltningen af formuen i afdelingerne i Sydinvest lægger vi vægt på, at de lever op til FNs principper vedrørende ansvarlige investeringer – UNPRI.

Dette indebærer bl.a.

  • at områder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, som internationalt går under betegnelsen ESG (Environment, Social og Corporate Governance), indgår i investeringsbeslutningerne
  • at vi anvender en engagementstilgang i relation til påvirkning af de selskaber, som vi investerer i, der ikke til fulde lever op til vores forventninger i relation til ESG.

UN Principles for Responsible Investment (UNPRI):
1. Vi vil indarbejde ESG-forhold i investeringsanalyser og beslutningsprocesser.
2. Vi vil være aktive ejere og indarbejde ESG-forhold i vores praktiske håndtering af investeringerne.
3. Vi vil søge at opnå åbenhed om ESG-forhold i de virksomheder m.v., vi investerer i.
4. Vi vil fremme accept og implementering af principperne i den finansielle sektor.
5. Vi vil samarbejde med henblik på at øge effektiviteten i implementeringen af principperne.
6. Vi vil rapportere om vores aktiviteter og fremskridt i implementeringen af principperne.

Sydinvest vil tillige arbejde for at fremme de øvrige principper i UNPRI ved at opfordre selskaber, som vi investerer i og samarbejder med, til åbenhed om ESG-forhold og til implementering af principperne. Endelig vil vi i vore årsrapporter berette om vort arbejde med implementering af principperne i Sydinvest.

På denne måde søger vi globalt at påvirke de selskaber, som vi har investeret i og samarbejder med, til i stigende grad at bidrage til en globalt bæredygtig udvikling og stigende social ansvarlighed. Sydinvest har i april 2010 skrevet under på UNPRI og har således forpligtet sig til at inddrage ESG- forhold i udvælgelsen af aktier og virksomhedsobligationer til vore forskellige afdelinger.

Sydinvest har et værdigrundlag, som indebærer, at vi ikke ønsker at investere i selskaber, som krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer, som bl.a. er formuleret af FN i UN Global Compact, der omhandler virksomhedernes holdninger til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøspørgsmål og korruption.

Specielt med hensyn til at fremme miljøvenlige investeringer blev Sydinvest Klima & Miljø lanceret i efteråret 2009. Hovedparten af afdelingens investeringer er rettet mod at reducere udledningen af CO2, så den menneskelige påvirkning af klimaet bliver reduceret.
 

UN Global Compact:
Menneskerettigheder
1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder.
2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.
Arbejdstagerrettigheder
3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling.
4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde.
5. Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde.
6. Virksomheden bør støtte afvikling af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.
Miljø
7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.
8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.
9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.
Anti-korruption
10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Samarbejde med GES Investment Services
For at sikre, at de investeringer, som Sydinvest foretager, lever op til politikken for ansvarlige investeringer med ESG-indhold, har Sydinvest indledt et samarbejde med GES Investment Services (GES).

Samarbejdet udmønter sig i:

  • at GES to gange årligt foretager en screening af investeringerne i de afdelinger, som investerer i aktier og virksomhedsobligationer fra de modne markeder, med henblik på at identificere de selskaber, som ikke overholder de opstillede normer 
  • at GES to gange årligt for de afdelinger, som investerer i aktier fra Emerging Markets, udover en screening som for de modne markeder udfører et udvidet arbejde, som omfatter en screening for investeringer i våben samt en rating af virksomhedernes eksponering over for ESG-forhold og en rating af deres beredskab til at håndtere problemstillinger i relation hertil
  • at GES stiller faciliteter til rådighed for dialog med og aktivt ejerskab over for selskaber, som ikke overholder de opstillede normer
  • at GES på Emerging Markets varetager et intensivt beredskab og engagement over for selskaber, hvor det vurderes, at virksomhedernes beredskab i relation til ESG-forhold ikke står mål med de potentielle risici, som der er identificeret.

Udgangspunktet er dialog, men eksklusion er en mulighed
Påvirkning af selskaberne via dialog er udgangspunktet for vort arbejde med ansvarlige investeringer. Dette arbejde kan dog føre til, at vi ekskluderer selskaber fra det investeringsunivers, som afdelingerne i Sydinvest kan investere i. Det kan ske, hvis:

  • selskabets forretningskoncept strider mod opstillede normer, og det vurderes, at det ikke kan ændres – eksempler herpå er selskaber, som forbryder sig mod internationale konventioner som fx produktion af klyngebomber og landminer 
  • selskaber, som ikke overholder de opstillede normer, ikke ønsker at indgå i en dialog herom
  • der ikke spores en tilstrækkelig fremdrift i konkrete tiltag fra selskaber, der ikke overholder de opstillede normer, og som man er i dialog med.

Sydinvest har nedsat en komité, som tager stilling til hvilke selskaber, som skal ekskluderes af investeringsuniverset. 
 

Samfundsmæssige risici
Som investor skal du være opmærksom på, at lande i Emerging Markets i visse tilfælde ikke har de samme etiske standarder, som vi normalt forventer herhjemme. Det er netop det, som betegnelsen Emerging Markets dækker over. Flere lande er præget af politisk ustabilitet, store samfundsmæssige omvæltninger samt social og økonomisk ulighed. I Sydinvest har vi ikke værktøjerne til at foretage etiske screeninger af staterne i investeringsuniverset, hvorfor investor må tage denne risiko under overvejelse, inden investeringen foretages.



Sydinvest, Peberlyk 4, DK-6200 Aabenraa, tlf. 74373300, fax 74373574, CVR.: 24260534, si@sydinvest.dk
  • Kontakt
  • Presse
  • Disclaimer
  • Mobil
  • Download
  • Ordbog

Disclaimer

Dette materiale er udarbejdet af Sydinvest Administration A/S (herefter "Sydinvest") som en generel og uforpligtende information til investorer (brugere af hjemmesiden). Indholdet af materialet er udtryk for Sydinvests bedste skøn og vurderinger, og er bl.a. baseret på informationskilder som Sydinvest finder pålidelige. Sydinvest garanterer ikke for, at indholdet af materialet er korrekt, fyldestgørende eller ajourført, ligesom Sydinvest ikke påtager sig noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til materialets indhold. Investor advares mod fra materialet at drage konklusioner om fremtidige afkast på finansielle instrumenter og/eller investeringsbeviser i de foreninger, som Sydinvest administrerer. Materialet er ikke og må ikke opfattes som et tilbud eller opfordring til køb af investeringsbeviser i de foreninger, som Sydinvest administrerer og kan heller ikke erstatte en individuel rådgivning af investor. Investor opfordres til at søge professionel rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering.