Fondsbeviser
I juni 2000 udstedte Sydinvest fondsbeviser i afdelingerne Europa, Verden, Danmark og IT. En udstedelse af fondsbeviser betyder, at antallet af investeringsbeviser i en afdeling bliver forøget, samtidig med at kursen på det enkelte bevis bliver tilsvarende formindsket. Den samlede værdi af beviserne er uændret.
Fondsbeviserne blev fordelt blandt investorerne i de fire afdelinger for at opnå lavere børskurser på de enkelte beviser.
Der er ikke betalt for fondsbeviserne. Tildelingen har ingen skattemæssige konsekvenser, fordi de tildelte beviser skattemæssigt blev beregnet efter anskaffelsestidspunktet for den beholdning af beviser, der dannede grundlaget for tildelingen. Havde du eksempelvis købt 100 beviser i afdeling Europa i december 1997, har du nu 400 beviser med tilbagevirkende kraft, men den samlede værdi er uændret.
Fordelingen af fondsbeviser før og efter udstedelsen
|
Afdelinger |
ISIN | Antal beviser efter tildeling |
Forhold | Skat |
|---|---|---|---|---|
| Sydinvest Europa | DK0015323406 | 4 | 1+3 | skattefri |
| Sydinvest Verden | DK0010101740 | 2 | 1+1 | skattefri |
| Sydinvest Danmark | DK0015298384 | 2 | 1+1 | skattefri |
| Sydinvest IT | DK0010243377 | 3 | 1+2 | skattefri |
** I Juni 2000 udstedte Sydinvest fondsbeviser i afdelingerne ovenfor.
Opdateret 01.01.2012
Guide til skatteopgørelsen
Vi laver en gang om året en guide, der giver dig vejledning om, hvad du skal huske at indberette til SKAT, hvis du ejer investeringsbeviser, og hvordan du skal gøre det.
Samtidigt laver vi hjælpeskemaer, der viser, hvordan du kan beregne de beløb, du skal opgive på årsopgørelsen.
Den næste vejledning forventes klar omkring medio januar 2013