Overgangsregel fra 2005 (100.000 kr. grænsen).
Hvis du har anskaffet dine beviser i Sydinvests aktieafdelinger senest den 31. december 2005, kan du sælge dem skattefrit, hvis værdien af din beholdning af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsbeviser den 31. december 2005 var under den såkaldte ”100.000 kroners-grænse” på 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar). Dette gælder, uanset hvor lang tid du vælger at beholde dem og uanset hvor stor gevinst, du har på beviserne. Tilsvarende kan du heller ikke modregne tab på aktier i denne beholdning.
Hvis du har anskaffet beviser før den 19. maj 1993
Frem til skattereformen i 1993 var alle kursgevinster skattefrie, når man havde ejet sine investeringsbeviser i mindst tre år. Nu skal man betaleskat af sine kursgevinster.
| Kurser pr. 19. maj 1993 på Sydinvests afdelinger | |
| Dannebrog Privat | 117,750 |
| International | 102,250 |
| Europa | 31,375 *) |
| Verden | 57,500 *) |
| Danmark | 60,125 *) |
| Fjernøsten | 93,000 |
| Latinamerika | 105,250 |
*) kursen er reguleret for fondsbeviser - læs mere her
Hvis du i dag vil sælge investeringsbeviser, som du har købt før skattereformen i 1993, kan du anvende børskursen den 19. maj 1993 i stedet for den oprindelige købskurs. Du har nemlig lov til at begrænse den skattepligtige kursgevinst ved at beregne købesummen ud fra den højeste kurs– enten den oprindelige købskurs eller den fra 1993. Se eksemplet nedenfor

Overgangsregel for selskaber
Overgangsregler for udloddende aktiebaserede investeringsforeninger
I forbindelse med de ændrede regler i 2010 er der fastsat overgangsregler, der skal sikre at gevinst, som ville have været skattefri efter de gamle regler, ikke beskattes.
Indgangsværdi ved overgangen til lagerprincippet fastsættes som udgangspunkt til kursen på investeringsbeviserne ved indgangen til indkomståret 2010. Hvis selskabet ikke ejede investeringsbeviserne den 25. Maj 2009, skal købesummen anvendes.
Hvis et selskabs samlede købesum på aktiebaserede investeringsbeviser og porteføljeaktier overstiger indgangsværdien ved overgang til lagerbeskatning har selskaber en ”nettokurstabssaldo”. ”Nettokurstabssaldoen” kan fradrages i fremtidige gevinster på porteføljeaktier og udloddende investeringsbeviser. Der er en række yderligere detaljer forbundet med denne opgørelse, så vi anbefaler selskaber at søge råd hos egen rådgiver.
Overgangsregler for obligationsbaserede og blandede investeringsforeninger
Ved overgangen til anvendelse af lagerprincippet anvendes selskabernes faktiske købesum som indgangsværdi. Hvis den faktiske købesum overstiger handelsværdien(dvs. tab ved indgangen til indkomståret 2010) anvendes handelsværdien i stedet for købesummen.