Bliv klogere på svanemærkede investeringsfonde
Du kender sikkert det lille grønne Svanemærke fra produkter som creme, shampoo og toiletpapir. Men vidste du, at det også findes på investeringsfonde?
I 2017 blev det muligt at svanemærke investeringsfonde, da der er et enormt potentiale i, at investeringer og opsparinger er med til at bidrage til et mere bæredygtigt samfund.
En svanemærket investeringsfond skal opfylde i alt 25 obligatoriske krav, som overordnet påvirker udvælgelsen af aktier og obligationer til fonden. Et af dem er, at vi til enhver tid skal have investeret minimum halvdelen af fondens formue i selskaber, som er ledende inden for bæredygtighed.
Sydinvest Bæredygtige Aktier
I Sydinvest er fonden Bæredygtige Aktier certificeret med et Svanemærke. Fonden er en ren aktiefond, som investerer i mere end 100 aktier, der er nøje udvalgt på baggrund af selskabets potentiale, risiko og bæredygtighed.
Det bedste af to verdener
Med Sydinvest Bæredygtige Aktier får du det bedste fra to verdener: et stærkt bæredygtigt bidrag til verden omkring os og muligheden for et pænt investeringsafkast.
Krav til Svanemærke certificering
Svanemærkede investeringsfonde påvirker virksomhederne gennem fravalg og tilvalg af virksomheder samt åbenhed om fondens investeringer. Investeringerne skal blandt andet leve op til følgende:
Mindst 50 % gode bedømmelser
Mindst halvdelen af fondens portefølje skal være investeringer i virksomheder, der har fået en god bedømmelse i en bæredygtighedsanalyse
Ekskluderede selskaber
Fonden må ikke investere i virksomheder, hvor mere end 5 % af omsætningen kommer fra våben, tobak, atomkraft og fossile brændstoffer
Internationale normer
Fonden må ikke investere i virksomheder, der ikke følger internationale normer og konventioner, bl.a. ift. menneskerettigheder, grov korruption og grove miljøovertrædelser.
Krav om rapportering
En svanemærket fond skal hvert kvartal publicere en rapport over, hvilke aktier og obligationer fonden investerer i, og mindst en gang årligt skal der publiceres en oversigt over fondens bæredygtighedsaktiviteter
Læs mere om Svanemærket
Miljømærkning Danmark er den organisation, som har ansvaret for Svanemærket i Danmark. Du kan læse mere om kravene til en svanemærket investeringsfond på Miljømærkning Danmarks hjemmeside
Skal vi holde
dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyt fra investeringsmarkedet.