Sydinvest Formue Obligationer
Faktaark pr. 1. april 2026

Investeringsprofil
Fonden investerer i børsnoterede obligationer og afdelinger i danske investeringsforeninger samt ETF’er (udenlandske investerings- eller indeksfonde). Afdelingen er aktivt forvaltet og kan have en varighed, som kan afvige med op til to år i forhold til varigheden på afdelingens benchmark. Fonden investerer i obligationer udstedt af stater, realkreditinstitutter og virksomheder. Fondens sammenligningsgrundlag (benchmark) består af 100 % obligationer.

Hvem kan investere i fonden?
Fonden er udbyttebetalende og velegnet til private personer, og selskaber der investerer frie midler.

Hvad er 100 kr. blevet til? (ultimo måned)
Nøgletal pr. 31/3-26
ISIN DK0061806981
Værdipapirtype Blandede fonde
Introduktionsdato 16.08.2022
Benchmark se sydinvest.dk/benchmark
Udbyttebetalende Ja
Investeringshorisont Min. 3 år
Sharpe Ratio (3 år) 31/3-26 0,34
Formue i fonden (mio) 278 DKK
Antal værdipapirer i fonden 8
Indkomsttype Kapitalindkomst
Beskatning Realisationsbeskattet
Afkast (efter omk.) Afkast Udbytte
Seneste måned -2,30 % -
År til dato -1,03 % -
Afkast 2025 3,46 % 1,90
Afkast 2024 4,21 % 1,80
Afkast 2023 7,29 % 0,50
Siden start (2022) 8,86 % -
5 største Positioner Andel
Sydinvest Mellemlange Obligationer ... 19,40 %
Sydinvest Virksomhedsobl. IG Screen... 19,32 %
Sydinvest Korte Obligationer PM 15,21 %
Sydinvest Mellemlange Obligationer ... 13,92 %
Sydinvest HøjrenteLande HC Udb W 11,64 %
Risiko
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • Lav risiko
    Typisk lavt afkast
  •  
  • Høj risiko
    Typisk højt afkast
Omkostninger Løbende omkostninger Transaktionsomk. Indtrædelse Udtrædelse
Formue Obligationer 0,70 % 0,25 % 0,30 % 0,30 %
Sydinvest Formue Obligationer
Faktaark pr. 1. april 2026

Geopolitikken har været i centrum i marts
Krigen i Mellemøsten har været den altoverskyggende begivenhed for de finansielle markeder i marts. Usikkerheden om energiforsyningssituationen har på kort tid ændret dynamikken på markederne, som nu er nødt til at forholde sig til risikoen for en giftig cocktail med lavere økonomisk vækst og ikke mindst stigende inflation.

Energipriserne er braget op
Når 20% af verdens produktion af råolie og LNG pludselig er fanget bag Hormuz-strædet, kan situationen udvikle sig til en global energikrise. Konfliktens varighed er afgørende, og her hælder markederne mod en løsning på konflikten inden for relativt kort tid. Men scenariet med en længerevarende konflikt vejer stadigt mere.

Oliepriserne er skudt i vejret. Europæisk Brent-olie er steget over 50% i løbet af marts, hvilket også nogenlunde svarer til stigningen på de europæiske gaspriser. Ud fra et energiforsyningsperspektiv er Europa sammen med Asien udsat qua deres status som energiimportører, så det er også her energichokket vil få størst betydning for den økonomiske udvikling.

Og det lægger pres på centralbankerne
De store centralbanker har skullet forholde sig til de stigende energipriser, og signalerne fra både Fed men især også ECB og BoE har heller ikke været til at tage fejl af: hvis nødvendigt så strammes pengepolitikken. Men det er en svær balance, hvor centralbankerne skal balancere mellem et pres på inflationen med risikoen for lavere vækst. Her er den amerikanske centralbank mere fri, idet den i modsætning til ECB foruden inflation også skal holde hånden under væksten.

Alt i alt har udviklingen ført til betydelige rentestigninger, særligt i de korte obligationsrenter, hvilket afspejler at markederne nu forventer renteforhøjelser fra ECBs side og nærmest ingen rentenedsættelser i USA, og det er en markant ændring i forhold til for bare en måned siden.

Aktiemarkederne under pres
Kombinationen af stigende energipriser, højere renter og generelt stigende usikkerhed har været negativt for de globale aktiemarkeder, som også er faldet over en bred kam. Værst er det gået ud over asiatiske, europæiske og aktier fra emerging markets, mens de amerikanske aktier er faldet knapt så meget. Fra et dansk investorperspektiv har sidstnævntes afkast været hjulpet af en stærkere dollar. På sektorniveau har energisektoren skilt sig ud som den eneste sektor med positivt afkast, og det gælder generelt på de store aktiemarkeder. Guldet, som normalt fungerer som sikker havn i usikre tider, har ikke givet nogen beskyttelse, og er fulgt med aktierne nedad.

Forventninger
Udbruddet af Iran-krisen har gjort, at vi har reduceret vores aktiebeholdning i porteføljerne, hvor vi nu ligger lidt undervægtet aktier men holder en relativt stor kontantandel klar, så vi kan agere, når situationen bedres.

Porteføljerne
Porteføljerne har generelt leveret negative afkast i marts, og afkastet har været lavere end afdelingernes benchmark. Vi er undervægtet i aktier og obligationer, mens guld udgør den største andel af vores alternative investeringer. Kontantsandelen i porteføljerne er den højeste siden COVID19 udbruddet i 2020.

Bjørn Schwarz
Chefporteføljemanager
[email protected]