De økonomiske konjunkturers fire faser

I korte træk: De økonomiske konjunkturers fire faser

Konjunkturer er de svingninger, der er i markedsøkonomien. Konjunkturerne svinger, mellem at det går godt (højkonjunktur) og dårligt (lavkonjunktur).
Konjunkturforløb kan inddeles i fire faser, der hver har fordele og ulemper for forskellige sektorer. De inddeles i den tidlige fase, den midterste fase, den sene fase og recessionsfasen.

Man kan dele et konjunkturforløb op i fire faser. Hver fase har sine karakteristika, som kan være til ulempe for nogle sektorer, men som andre kan have fordel af. Her kan du læse om, hvad der kendetegner dem.

Den tidlige fase
I den tidlige fase bevæger økonomien sig typisk fra recession med negative vækstrater til kraftig positiv vækst. Den tidlige fase er karakteriseret ved, at pengepolitikken er ekspansiv, og renten derfor fortsat er lav. Fremgangen betyder, at betingelserne for kredit lempes, så virksomheder og forbrugere nemmere kan optage lån. Virksomhedernes lagre vil være i bund, og de vil kunne hæve priserne på deres produkter. Væksten i salget og den øgede indtjeningsmargin vil føre til en høj vækst i virksomhedernes indtjening.

Generelt er miljøet for aktier godt i denne fase. Vinderne vil være at finde blandt sektorerne finans og cyklisk forbrug, hvor især producenter af biler og langvarige forbrugsgoder til husholdningerne klarer sig godt. Andre sektorer, der er følsomme over for den økonomiske aktivitet, som industri og informationsteknologi, vil også klare sig godt. De mere defensive sektorer som kommunikationsservice og forsyningsvirksomhed vil typisk give et afkast, som er lavere end markedet. Da inflationen, herunder stigningen i energipriserne, er moderat i denne fase, har energi som sektor også historisk givet et afkast under markedsafkastet. Den tidlige fase varer typisk ca. et år.
Den midterste fase
Efterhånden som opsvinget bider sig fast, vil vækstraterne blive mindre. Pengepolitikken vil gå fra at være ekspansiv til at være neutral. Aktier vil generelt stadig give et højt afkast, men ikke så højt som i den tidlige fase. Aktiemarkedet vil ofte være ramt af en korrektion i kurserne i denne fase. Der har historisk ikke været de store afkastforskelle mellem de forskellige sektorer, men der er en tendens til, at informations-teknologi har klaret sig bedre end de øvrige sektorer. Det er især selskaber inden for software og hardware, som nyder godt af et bredere funderet opsving. Forsyning og materialer er de sektorer, som har sværest ved at følge den generelle markedsudvikling i den midterste fase. Den midterste fase er den længste i konjunktur-forløbet og varer typisk fra tre til fire år.
Den sene fase
I den sene fase vil aktiemarkedet stadig generere et positivt afkast, hvis man ser på markedet i gennemsnit, dog lavere end i den midterste fase. Råvarepriser og lønninger vil begynde at stige. Det presser indtjenings-marginerne. Centralbankerne begynder at stramme pengepolitikken for at dæmpe inflationen. De økonomisk følsomme sektorer, som klarede sig godt i den tidlige fase, herunder informationsteknologi og cyklisk forbrug, har svært ved at følge med den generelle markeds-udvikling. Trækdyrene er nu materialer og energi og de mere stabile sektorer som sundhedspleje, stabilt forbrug og forsyningsvirksomhed. Den sene fase varer typisk fra et til to år.
Recessionsfasen
Recessionsfasen er den dårligste for aktiemarkedet og sædvanligvis forbundet med negative afkast. Heldigvis er det sædvanligvis den korteste fase i konjunkturforløbet. Tilbagegangen i økonomien bevirker, at de økonomisk mest følsomme sektorer bliver undgået af investorerne, som til gengæld søger sikkerhed i de mere stabile sektorer. Det betyder, at sektorerne stabilt forbrug, forsyningsvirksomhed, kommunikationsservice og sundhedspleje er foretrukket af investorerne. Det modsatte er tilfældet for industri, informationsteknologi, materialer og finans. Den har historisk varet mindre end et år.