Amerikanske olielagre faldt mere end ventet - NY

Dato: 06. dec. 2018 kl. 17:17
De amerikanske lagre af råolie faldt i den forgangne uge mere end ventet. Dermed blev der sat punktum for en længere periode - ti uger i træk - med stigende olielagre i USA.

Det viser en opgørelse fra det amerikanske energiministerium torsdag eftermiddag.

De amerikanske lagre af råolie faldt med 7,32 mio. tønder. Det var en del mere end ventet blandt økonomerne, da de ifølge Bloomberg News havde regnet med et fald på 1,60 mio. tønder.

For lagrene af benzin var der omvendt tale om stigning på 1,70 mio. tønder. Her var der ventet en stigning på 1,07 mio. tønder.

De amerikanske lagre af destillater, som inkluderer fyringsolie, gik desuden op med 3,81 mio. tønder mod en ventet vækst på 1,17 mio. tønder.

Trods offentliggørelsen af de større end ventede lagertal genvandt prisen på råolie noget af torsdagens tabte, da prisen steg fra omkring 50,55 dollar til 51,16 dollar per tønde.

/ritzau/Finans

Tilbage