USA: New York-tillidsindeks stiger mere end ventet i april

Dato: 15. apr. 2019 kl. 14:31
Erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, steg i april til 10,1 fra 3,7 måneden før. Dermed udviklede tillidsindekset sig bedre end forudset.

Der var ifølge Bloomberg News ventet et indeks på 8,0 blandt økonomerne.

Empire Manufacturing er et månedligt indeks, der dækker over en rundspørge blandt producenter i New York-regionen. Deltagerne er udvalgt bredt geografisk i staten og bredt blandt mange industrier og forholder sig både til den nuværende og forventede situation.

Indekset nåede i marts 2009 bunden i minus 34,53, mens det toppede i 39 i april 2004.

/ritzau/Finans

Tilbage