Vestas får ordre på 164 MW i Ukraine

Dato: 12. jun. 2019 kl. 10:00
Vestas har fået en ordre på 164 megawatt (MW) i Ukraine, oplyser selskabet onsdag morgen.

Ordren består af 39 møller af typen V150-4.2 MW og indeholder en 20-årig servicekontrakt af typen AOM5000.

Ordren kommer fra Vindkraft, der skal bruge vindmøllerne til vindprojektet Myrnenska, som ligger i Kherson-regionen i det sydlige Ukraine.

- Vi er glade for at fortsætte vores samarbejde med Vestas i Ukraine. Vi samarbejdede først med Vestas i 2011, og for vores nye vindkraftværk Myrnenska har vi igen valgt Vestas på grund af deres førende position inden for vindenergi og vores tro på, at de har den tilstrækkelige teknologi, erfaring og pålidelighed til at udvikle et relativt ungt marked i Ukraine, siger Carl Sturen, der er daglig leder af Vindkraft.

Levering af møllerne er skemalagt til at starte i tredje kvartal af 2019, skriver Vestas.

/ritzau/Finans

Tilbage