Trump er misundelig på handlekraftig ECB: Fed sidder og s...

Dato: 12. sep. 2019 kl. 14:32
Den amerikanske præsident Donald Trump er ærgerlig over, at Den Europæiske Centralbank, ECB, handler, mens han mener, at den amerikanske ditto, Federal Reserve, Fed, sidder på hænderne.

Det skriver han i et tweet torsdag, efter at ECB tidligere valgte at sætte indlånsrenten ned med 10 basispoint til minus 0,5 pct.

- Den Europæiske Centralbank handler hurtigt. Skærer renten med 10 basispoint, tweeter han og fortsætter:

- De prøver, og det lykkes for dem, at svække euroen mod den MEGET stærke dollar og derved skade USA´s eksport, skriver han.

Trump mener, at man i Fed "sidder og sidder og sidder."

- De bliver betalt for at låne penge, mens vi betaler renter!, beklager præsidenten.

Dermed er der varmet op til det kommende rentemøde i Federal Reserve, der holder møde om renten den 18. september.

/ritzau/Finans

Tilbage