Cbrain fortsætter fremdrift efter melding om muligt ameri...

Dato: 09. okt. 2019 kl. 16:09
Softwareselskabet Cbrain er for anden børsdag på stribe i pæn fremgang onsdag, efter at selskabet tirsdag kunne berette om dialog med en stor myndighed i den amerikanske centraladministration omkring en mulig bestilling på F2-systemet.

Aktien stiger onsdag eftermiddag med 3,5 pct. til 32,30 kr. efter en stigning på 6,1 pct. tirsdag.

- Såfremt Cbrain formår at vinde kontrakten, vil det være en milepæl for Cbrain internationalt, fordi kontrakten vil kunne bane vejen for yderligere leverancer til myndigheden, samtidig med at kontrakten kan give den første vigtige reference i USA, sagde Per Tejs Knudsen, der er administrerende direktør i Cbrain, i meddelelsen fra tirsdag.

Cbrain har i forvejen mange kunder på F2-systemet i danske ministerier og styrelser, og selskabet har også myndighedskunder i blandt andet Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

/ritzau/Finans

Tilbage