Spar-ejere fyrer direktør - Tidligere DSB-chef tager over

Dato: 13. feb. kl. 15:30
Virksomheden Dagrofa, der blandt andet står bag butikskæderne Menu og Spar, har afskediget selskabets direktør, Per Thau. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Umiddelbart er der ikke ansat en afløser for den fyrede direktør. I stedet bliver det bestyrelsesformand Jesper Lok, der tidligere har været direktør i DSB mellem 2012 og 2014, der overtager ledelsen.

I pressemeddelelsen fra virksomheden giver den ene af hovedejerne i Dagrofa udtryk for utilfredshed med de økonomiske præstationer.

KFI Erhvervsdrivende Fonds formand, Bo Rygaard, siger i pressemeddelelsen:

- Rentabiliteten skal forbedres med fokus på at forsyne Danmarks førende fødevaremarkeder med gode produkter og attraktive butikker.

/ritzau/



Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tilbage