Ajourført prospekt

Visninger: 851 Dato: 11. aug. 2015 kl. 15:00

Sydinvest har den 11. august ajourført foreningens prospekt. De væsentligste ændringer kan læses nedenfor.

Prospektet indeholder følgende ændringer:

  • Der er etableret A-andelsklasser i afdelingerne HøjrenteLande Valuta KL, Dannebrog Akk KL, HøjrenteLande Akk KL, Virksomhedsobligationer HY Akk KL, Fjernøsten Akk KL og Globale EM-aktier Akk KL. Disse A-andelsklasser fortsætter med samme ISIN-kode som afdelingen havde før etableringen af andelsklasser. Investeringspolitikken fortsætter også uændret. A-andelsklasserne er - som afdelingerne hidtil har været - noteret på Nasdaq Copenhagen og henvender sig til danske detailinvestorer.
  • 8 nye B-andelsklasser er etableret. Alle eksisterende afdelinger fra Investeringsforeningen Sydinvest International fusioneres (ISI) ind i disse andelsklasser pr. 21. september 2015. B-andelsklasserne er målrettet udenlandske detailinvestorer og er ikke børsnoterede. B-andelsklasserne anvender den modificerede enkeltprismetode, der også blev anvendt i ISI. Yderligere information om fusionen kan findes på www.sydinvest.dk.
  • 2 nye I-andelsklasser er etableret. Alle eksisterende afdelinger fra Investeringsforeningen Sydinvest Emerging Markets fusioneres ind i disse andelsklasser pr. 21. september 2015. I-andelsklasserne er målrettet institutionelle investorer og er ikke børsnoterede. Yderligere information om fusionen kan findes på www.sydinvest.dk.
  • 5 nye W-andelsklasser er etableret. Andelsklasserne er målrettet investeringer fra Investeringsforeningen Sydinvest Portefølje. W-andelsklasserne er ikke børsnoterede.
  • Fire nye akkumulerende afdelinger er etableret: HøjrenteLande Lokal Valuta Akk. KL, International Akk. KL, Verden Ligevægt & Value Akk. KL og Latinamerika Akk. KL.
  • Afd. Virksomhedsobligationer IG KL skifter benchmark til Bank of America Merrill Lynch Global Corporate Index
  • Det er tydeliggjort, om en andelsklasse foretager valutaafdækning eller ej.
  • Afdeling Globale Indeksobligationer KL er udgået, da den er fusioneret ind i afd. International KL.
  • ÅOP er ajourført pr. august 2015.
  • Omkostninger, der opkræves i forbindelse med emission og indløsning til dækning af afdelingens kurtage og handelsomkostninger er nedsat for nogle afdelinger for at afspejle det aktuelle niveau i markedet.
  • Der er sket præciseringer i afsnittet om udbyttebetaling i relation til beskrivelsen af skat.
  • Herudover er der foretaget en række redaktionelle ændringer. 

Læs meddelelsen her

Tilbage