14. okt. 2021 kl. 12:59
25 visninger

Bank of America løfter bundlinjen med 58 pct. og overgår ...

Bank of America kom ud af tredje kvartal med et overskud på 7,7 mia. dollar.

Det er 58 pct. bedre end året før, fremgår det af bankens regnskab torsdag.

Det justerede resultat per aktie opgøres til 0,85 cent mod estimeret 0,71 cent af analytikerne ifølge Bloomberg News.

Bankens samlede indtægter steg i perioden til 22,8 mia. dollar fra 20,3 mia. dollar. Herunder steg nettorenteindtægterne med 10 pct. til 11,1 mia. dollar.

Regnskabet er positivt påvirket af en forbedring på nedskrivningsposten på 2,0 mia. kr. fra samme kvartal sidste år - til en indtægt på den post på 624 mio. dollar i kvartalet.

Det skyldes, at banken i kvartalet har kunnet tilbageføre hensættelser på 1,1 mia. dollar efter en forbedring i aktivkvaliteten.

Investorerne reagerer umiddelbart positivt på regnskabet med en stigning i formarkedet på 2,5 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet