12. feb. 2024 kl. 16:37
44 visninger

Bitcoin når højeste niveau i mere end to år - over 49.000...

Den virtuelle valuta bitcoin rammer over 49.000 dollar for en enkelt af slagsen mandag eftermiddag.

Det er første gang siden december 2021, at kryptovalutaen når derop.

Bitcoin har haft medvind, efter de amerikanske børsmyndigheder i starten af januar gav grønt lys for at starte handel med børsnoterede investeringsfonde, såkaldte ETF´er, der udelukkende må investere i bitcoin.

Godkendelsen skal skabe lettere adgang til investering i kryptovaluta og i det aktuelle tilfælde den mest kendte af dem alle, bitcoin.

Beslutningen fik flere til at pege på, at den digitale valuta i år kan ryge op til over 100.000 dollar for en enkelt bitcoin ifølge CNBC.

Bland andet så Anthony Scaramucci, grundlægger af Skybridge Capital, en mulighed for, at bitcoin kunne styrkes til over 100.000 dollar.

Siden har ni nye bitcoin-fonde set dagens lys. Og de har ifølge Bloomberg tiltrukket mere end 9 mia. dollar svarende til mere end 62 mia. kr.

Kryptorelaterede selskaber som Microstrategy, Coinbase Global og Marathon Digital rider med på bølgen og stiger op til 7,3 pct.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her