Bording FY: Intjening og omsætning ikke tilfredstillende

Dato: 26. mar. 2020 kl. 15:22
Den grafiske koncern F.E. Bording havde et 2019 med tilbagegang i omsætning og indtjening, hvilket firmaet ikke er tilfreds med.

Det skriver koncernen i sit årsregnskab, der er offentliggjort torsdag.

- 2019 har været et år, hvor Bording Group har måttet notere tilbagegang i omsætning og indtjening. Det skyldes dels gevinst fra salg af ejendom i 2018, men også renset for dette er indtjeningen faldet, hvilket ikke er tilfredsstillende, skriver selskabet.

Resultatet for året landede efter skat på minus 26,8 mio. kr., hvilket var et fald fra et overskud på 15,6 mio. kr. forrige år.

Driftsresultatet på EBIT-niveau var i 2019 minus 28,4 mio. kr., også her er det gået fra plus til minus, da det i 2018 var et overskud på 21,7 mio. kr. Omsætningen var i 2019 ligeledes mindre end året forinden med 577,4 mio. kr. mod 649,8 mio. kr.

- Årsagerne til denne tilbagegang er altovervejende resultatmæssig nedgang i koncernens to produktionsenheder i Marketing Output samt utilfredsstillende resultater i de to danske Bureau-enheder og nedskrivninger relateret hertil, skriver selskabet i regnskabet.

Bording kan dog glæde sig over, at den sidste produktionsenhed, Software, steg med 8 pct. i omsætningen.

Bording vil ikke komme med forventninger til 2020, da coronavirussets fulde påvirkning ikke konkluderes endnu. Koncernen skriver dog, at der er betydelig risiko for at realiserer et underskud på EBIT-niveau i 2020.

Selskabet vil som tidligere udmeldt ikke forslå udbytte til aktionærende i 2020.

Tabel for F.E. Bordings årsregnskab for 2019:

#

Mio. kr.                 FY 2019 FY 2018

----------------------------------------

Nettoomsætning             577,4   649,8

EBITDA                      40,4    78,2

EBIT                       -28,4    21,7

Resultat før skat          -30,7    21,9

Nettoresultat              -26,8    15,6

Udbytte i kr. per aktie        0    24,0

----------------------------------------

#

F.E. Bordings forventninger til 2020:

#

Mio. kr.               Ved FY 2019

----------------------------------

Nettoomsætning Ingen forventninger

EBIT           Ingen forventninger

----------------------------------

#



/ritzau/Finans

Tilbage

Video: Kvartalsstatus på blandede fonde

De blandede fonde har ført en forsigtig investeringsstrategi i 1. kvartal 2020, og det har betalt sig, når man sammenligner med lignende fonde.

Se videoen her