22. sep. 2022 kl. 17:28
37 visninger

Credit Suisse overvejer exit fra det amerikanske marked

Den schweiziske bank Credit Suisse er i gang med at sondere investorernes indstilling til en kapitalindsprøjtning, da banken forsøger en radikal revision af sin investeringsforretning.

Det skriver Reuters torsdag.

Bankens har planer om at mindske sin investeringsforretning, og forskellige scenarier er under drøftelse for investeringsbanken, herunder den mest drastiske mulighed at forlade det amerikanske marked, har to kilder sagt ifølge Reuters.

Der er endnu ikke truffet nogen beslutninger, og der er heller ikke sat beløb på, hvor meget kapital banken vil forsøge at rejse, forlyder det sig.

Den schweiziske bank vil fremadrettet fokusere endnu mere på forvaltning af formue, hvilket er selskabets hovedkompetence, og derfor skal investeringsforretning mindskes.

- Vi har sagt, at vi vil opdatere på fremskridtene af vores omfattende strategirevision, når vi offentliggør vores resultat for tredje kvartal, siger en talsmand fra Credit Suisse til Reuters.

Resultatet for tredje kvartal ventes at blive offentliggjort den 27. oktober.

.\\˙ MarketWire



Ida Kramhøft Jensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet