25. jan. 2023 kl. 16:12
80 visninger

Den canadiske centralbank hæver renten - canadisk dollar ...

Den canadiske centralbank, Bank of Canada, har sat renten op med 25 basispoint til 4,50 pct. Og det var helt som ventet ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Det oplyser banken onsdag eftermiddag efter bankens rentemøde.

Samtidig fortæller banken, at den sætter en pause på rentestigningerne, skriver Dow Jones Newswire.

Renten er nu på det højeste niveau i 15 år. Men mere vigtigt er, at centralbanken er den første blandt de store udviklede økonomier, der nu siger stop for flere rentestigninger i kampen med at bringe inflationen ned til mere spiselige niveauer.

- Hvis den økonomiske udvikling udvikler sig i takt med udsigterne, forventes det at holde styringsrenten på det nuværende niveau, mens virkningen af kumulative rentestigninger vurderes, skriver Bank of Canada i rentemeddelelsen.

Canadiske dollar blev umiddelbart svækket på nyheden. Inden klokken 16 dansk tid, hvor meddelelsen kom, kostede en canadisk dollar 0,7494 amerikanske dollar. Fem minutter efter koster en canadisk dollar 0,7461 amerikanske dollar.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet