Dårlig start på året

Hovedparten af vore fonde har derfor givet negative afkast i januar. Stigende inflation, skærpet retorik fra den amerikanske forbundsbank og den potentielle russiske invasion i Ukraine var de væsentligste negative impulser til markederne.

Inflationen er steget til niveauer, som ikke er set i mange år. Fx steg inflationen til 7,0 % i december i USA. Vi skal helt tilbage til de tidlige 1980’ere for at finde inflation på samme niveau. Dykker man ned i tallene, ser man, at prisstigningerne er bredt funderede, og at specielt servicepriserne udviste store stigninger.

De ledende centralbanker har længe argumenteret for, at de høje inflationstakter var midlertidige, men måske er de blevet svagere i troen herpå. Fx har den amerikanske forbundsbank tilkendegivet, at pengepolitikken vil blive strammet mere end tidligere udmeldt.

Risikoaversionen har fået et tryk opad i takt med, at spændingerne mellem Rusland på den ene side og Ukraine og USA på den anden side er blevet optrappet.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter er steget markant i januar. På de modne markeder er de største stigninger i obligationsrenterne indtruffet i Storbritannien, New Zealand og Australien. I USA steg renterne på de ti-årige statsobligationer med 0,28 %-point til 1,78 %. Rentestigningerne i Eurozonen var ca. det halve og kun 0,09 %-point i Japan. Valutaerne er generelt blevet styrkede over for euroen og dermed kronen, hvor amerikanske dollar og japanske yen er styrket med 1,2 %.se på godt 3 %. I den modsatte ende befinder newzealandske dollar, den russiske rubel og svenske kroner med svækkelser på henholdsvis 2,5 %, 2,1 % og 1,9 %.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været stigende over hele rentekurven i januar. Renterne er steget endnu mere på realkreditobligationerne.

Afdelingerne med danske obligationer har klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks, da afdelingerne er overvægtede i realkreditobligationer, som ikke indgår i afdelingernes benchmarks.

Virksomhedsobligationer

Aktiekursfaldene og deraf følgende stigende risikoaversion har bevirket, at renterne på High Yield-obligationer, HY, og Investment Grade-obligationerne er steget i januar. Rentestigningerne har været større end på sammenlignelige amerikanske treasuries.  

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -1,59 %, og Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på -1,74 %, hvilket i begge tilfælde var dårligere end benchmarkafkastene.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Obligationerne fra højrentelandene havde medvind fra oliepriserne, som steg 16,5 % i januar, men modvind fra de stigende amerikanske statsrenter og den stigende risikoaversion. Samlet er renterne steget i højrentelandene. Rentestigningerne har været størst for udstedelserne i hård valuta. Udstedelserne i lokal valuta har for danske investorer desuden været begunstiget af, at valutaerne generelt er blevet styrkede over for danske kroner

I januar har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -2,96 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på 1,48 %.

Afdelingerne med indhold af lokal valuta har alle klaret sig bedre end deres respektive benchmarks. Afdelingerne, som udelukkende investerer i udstedelser i hård valuta, har underperformet en smule.

De modne aktiemarkeder

De modne aktiemarkeder gav et afkast på -3,9 % målt i danske kroner. Det er den dårligste start på året siden 2016. Den negative udvikling kan tilskrives den højere end forventede inflation kombineret med den skærpede retorik fra den amerikanske forbundsbank. Opkøbsprogrammerne i obligationsmarkedet er snart en saga blot, og i marts vil styringsrenten blive hævet.

Arbejdsmarkedsrapporten for december i USA skuffede med 199.000 nye jobs, hvor der var forventet 400.000. Til gengæld var arbejdsløsheden faldet til 3,9 %, hvilket var lavere end forventet, og lønstigningstakten var steget til 4,7 %, hvilket var højere end forventet.

Amerikanske aktier klarede sig dårligst blandt de store toneangivende markeder. Den højere rente straffede de amerikanske vækstselskaber. De europæiske selskaber med Tyskland i front klarede sig bedst.

Det tyske Ifo-indeks steg til 95,7 fra 94,7, og PMI steg til 54,3 fra 49,9 med stigninger i aktiviteten inden for både fremstillingsindustrien og servicesektoren. 

I Skandinavien klarede de norske aktier godt hjulpet på vej af de stigende oliepriser sig bedst i januar. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier Danske Bank (+13,2 %) grundet stigende rentemarginal og Chr. Hansen Holding (+2,7 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Coloplast (-16,7 %) og Ørsted (-16,3 %). Danmark og Sverige var de svageste markeder med bredt funderede kursfald. 

Afdeling Tyskland har klaret sig noget dårligere end sit benchmark i januar. Det skyldes dels gearingen i afdelingen samt en overvægt i selskaber inden for industri og it. Denne type selskaber var væsentlige positive bidragsydere til gode absolutte og relative performance i 2021. Afdelingen har i løbet af januar øget investeringsniveauet fra 111 % til 113 %.

De stigende renter var dårligt nyt for vækstaktierne, hvorfor valueaktierne klarede sig relativt godt. Det var generelt de største selskaber, som klarede sig bedst. Vore afdelinger med ligevægt og value nød derfor godt af valuefaktoren, men ikke af ligevægtsfaktoren. Førstnævnte faktor var stærkest, så alle afdelingerne med ligevægt og value har klaret sig markant bedre end deres respektive benchmark.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets klarede sig med et afkast på -0,43 % målt i danske kroner noget bedre end aktierne fra de modne markeder. Det var en afvigelse fra normen gennem 2021, hvor aktierne fra Emerging Markets havde et stort efterslæb i forhold til aktierne fra de modne markeder. Det er de samme forhold som på de modne markeder, som har virket påvirket kursdannelsen på Emerging Markets, men her har de stigende energi- og råvarepriser været en positiv faktor på mange af markederne

Fjernøsten var den eneste region med negative afkast trukket ned af Kina og Sydkorea. Sydkorea, som har mange it-selskaber, blev særligt hårdt ramt som følge af mangel på likviditet i det sekundære markede efter den største børsnotering i landet nogensinde.  

I Latinamerika var Brasilien det store lyspunkt med store stigninger i aktiekurserne. Den lave prissætning af brasilianske aktier tiltrak massiv efterspørgsel fra internationale investorer. Kursstigningerne blev i dansk regning forstærket af en styrket brasiliansk real på mere end 6 % over for kronen.

Aktierne fra Rusland faldt generelt i kurs på trods af de store stigninger i energipriserne. Det skyldes naturligvis, at de militære spændinger mellem Rusland og Ukraine blev intensiveret i januar.

Vore afdelinger på Emerging Markets har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmark.

Udsigter

Den seneste måneds udvikling har ændret på de kræfter, som ventes at ville påvirke markederne i den nære fremtid.

Alt tyder på, at Omikron har været og vil være mindre ødelæggende for den økonomiske udvikling end tidligere ventet. Til gengæld synes Bidens ”Build Back Better”-dagsorden at miste politisk momemtum. Løsningen af flaskehalsproblemerne i produktionen og normalisering af inflationen er skubbet længere ud i fremtiden. Hertil kommer den skærpede retorik fra den amerikanske forbundsbank, som lægger op til flere stramninger af pengepolitikken end tidligere. Det er altid udfordrende for de finansielle markeder, hvornår de implementeres og ikke mindst den medfølgende retorik herom.

Det skaber basis for øget volatilitet i de finansielle markeder. Obligationsrenterne vil sikkert stige yderligere herfra, hvilket er udfordrende for obligationsafkastet på den korte bane, men lovende herfor på længere sigt. Det samme er egentlig tilfældet for aktiemarkederne, om end perspektiverne på kort sigt stadig godt kan være positive.