12. feb. 2024 kl. 13:35
63 visninger

Europa/aktier: Rentefald hjælper ejendoms- og forsyningss...

De europæiske aktier ligger mandag over middag tæt på det højeste niveau nogensinde, hvor særligt de rentefølsomme sektorer såsom fast ejendom og forsyning klarer sig godt.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger med et plus på 0,3 pct. i 486,21, og lukkerekorden fra den 6. februar i 486,76 er dermed inden for rækkevidde.

- Beslutningstagerne fortsætter med at sige, at de er opmuntret af de fremskridt, der er gjort med inflationen, men de maner stadig til forsigtighed, og det er derfor, jeg tror, du har set nogle revisioner af markedets forventninger til rentenedsættelser, siger Susannah Streeter, senior investerings- og markedsanalytiker hos Hargreaves Lansdown, ifølge Reuters.

- Der er dog stadig en del indprisede rentenedsættelser, og det er til dels det, der driver entusiasmen.

Inflationen kommer i søgelyset tirsdag eftermiddag, når de amerikanske forbrugerpriser for januar præsenteres.



Renten på den tiårige tyske statsobligation falder mandag med 4 basispoint til 2,33 pct., og det hjælper blandt andet ejendomsselskaberne, der på sektorniveau bliver løftet med 1,3 pct., mens forsyningssektoren klarer sig næstbedst med en fremgang på 1,0 pct.

Blandt ejendomsselskaberne er der blandt andet fremgang på cirka 2,4 pct. til svenskerne Wallenstam og Fastighets AB Balder, mens der blandt forsyningsselskaberne er plusser på omtrent 2,4 pct. til den belgiske transmissionssystemoperatør Elia Group og spanske Acciona.

Aktier med en høj shortandel klarer sig godt i mandagens europæiske aktiemarked med plusser på 4,7 til 6,1 pct. til fødevareleveringsselskaberne Just Eat takeaway.com, Ocado Gorup og Delivery Hero.





.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her