23. jun. 2022 kl. 17:53
41 visninger

Europa/lukning: Banksektor var under pres i rødt marked m...

Den europæiske banksektor var under pres torsdag, hvor bank-aktierne sammen med statsrenterne både herhjemme og i Tyskland blev sendt ned.

Samlet faldt det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 0,7 pct., mens banksektoren isoleret dykkede 3,6 pct.

Værst gik det ud over Deutsche Bank, der faldt 12,1 pct. som den mest faldende aktie i fællesindekset med Commerzbank i hælene med et fald på 12 pct.

Torsdag faldt renten på den tiårige statsobligation i Tyskland 20 basispoint til 1,42 pct.

Dugfriske PMI-tal fra både Tyskland og eurozonen offentliggjort henover formiddagen var desuden svagere end ventet, og det pustede til frygten for en forestående recession, skriver Financial Times. Også i USA stod det værre til end ventet med indkøbschefernes tillid til aktiviteten, som PMI-tallene dækker over.

Omvendt var der fremgang til servicesektoren og forbrugsgoder, der oplevede en fremgang med en stigning på 1,5 pct.

Hos Air France-KLM fortalte administrerende direktør Ben Smith, at det ikke bliver et problem af tilbagebetale hjælpe-pakkerne, som selskabet har modtaget fra henholdsvis Frankrig og Holland under pandemien.

Han siger, at ved slutningen af året kan flyselskabet have tilbagebetalt 75 pct. af den franske statsstøtte, og Holland kan få sine penge igen inden for nogle måneder. Og det er på trods af en forestående pilotstrejke den 25. juni, skriver Bloomberg News.

Det skyldes stor efterspørgsel på rejser samt højere billetpriser, mener Ben Smith. Dertil ser han en gradvis genkomst af forretningsrejsende til efteråret.

Aktien faldt 6,8 pct. i Paris.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet