25. nov. 2021 kl. 17:55
79 visninger

Europa/lukning: Franske Remy Cointreau flød oven på i pos...

Små stigninger fik tag i de europæiske aktiemarkeder torsdag efter en urolig uge, hvor særligt et større fald tirsdag sprang i øjnene.

Stoxx 600-indekset steg 0,4 pct. til 481,72, men er fortsat faldet 0,9 pct. i løbet af ugen.

Torsdag samlede investorerne ifølge Reuters op i defensive aktier inden for forsyningssektoren. Desuden sprudlede Remy Cointreau, efter at spiritusproducenten leverede et stærkt regnskab.

Den franske luksusgodekoncern kom ud af første halvår med et driftsresultat på 212,9 mio. euro mod ventet 155,4 mio. euro ifølge Bloomberg News. Finanshusene Citigroup og Jefferies kaldte tallene "exceptionelle" og "imponerende" gode, og aktien i Remy Cointreau steg over 13 pct.

I forsyningssektoren steg tyske RWE 6,8 pct., og Endesa endte 3,5 pct. højere, efter at det spanske elselskab præsenterede målsætninger for 2024. Med fremme var også vindmølleselskaberne Siemens Gamesa og Vestas, der genvandt henholdsvis 5,1 og 5,5 pct. efter fald i starten af ugen.

Andreas Nauen, der er topchef i Siemens Gamesa, advarende onsdag i et interview med Reuters mod, at priserne på vindmøller kommer for langt ned.

- Vi har klart opnået, at vindkraft nu er billigere end alt andet. Men jeg mener, vi ikke skal gøre det for billigt, lød det fra Andreas Nauen.

I Sverige styrtdykkede casinovirksomheden Evolution med 16 pct., efter at selskabet er blevet beskyldt for at operere ulovligt i en række markeder.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet