De europæiske aktier lod sig fredag rive med af den negative stemning fra Wall Street torsdag aften, hvor kommentarer fra flere medlemmer af ledelsen hos den amerikanske centralbank pegede på en pause for de pengepolitiske lempelser i december.
Det gav rentestigninger og klare aktiefald i særligt teknologisektoren i USA torsdag, og det billede blev replikeret i Europa fredag.
Her faldt det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med 1,0 pct., og blandt de ringeste sektorer i indekset var teknologisektoren, som faldt med 1,4 pct. Bankaktierne endte som bundproppen i Europa med et fald på 2,4 pct.
I Tyskland faldt DAX-indekset med 0,6 pct., og det franske CAC 40 gik 0,8 pct. tilbage. FTSE 100-indekset i London faldt 1,1 pct.
- I betragtning af de kommentarer, vi har set i løbet af det sidste døgn, er det usandsynligt, at der vil blive foretaget en rentenedsættelse i december, siger Michael Field, der er chefaktiestrateg hos Morningstar, til nyhedsbureauet Reuters.
- Men det betyder ikke, at der ikke vil blive foretaget en nedsættelse i februar eller ved det næste møde. Derfor mener jeg ikke, at markederne bør fokusere så meget på denne kortsigtede rækkefølge, som de gør nu, fortsætter han.
At finansaktierne havde det svært, kunne også aflæses i det italienske FTSE MIB-indeks, der er tungt på banker. Indekset faldt med 1,6 pct. og var dermed det klarest faldende af de største toneangivende indeks på kontinentet.
Blandt enkeltaktierne gjorde det ondt på det spanske energi- og forsyningsselskab Acciona, der allerede var trykket af et svagt regnskab fra morgenstunden.
Op trak en positiv udvikling hos vindmølleproducenten Nordex, som Acciona er hovedaktionær i, ellers.
Men ud på dagen blev nedturen yderligere forværret, da den spanske avis El País ifølge Bloomberg News skrev, at politiet har gennemført en ransagning af Acciona-kontorer i forbindelse med en potentiel korruptionssag.
Aktien faldt med 7,9 pct. til 182,40 euro.
Også den schweiziske høresundhedskoncern Sonova var under pres og faldt 7,1 pct. til 202,70 schweizerfranc. Selskabet levede indtjeningsmæssigt ikke op til forventningerne blandt analytikerne med sit halvårsregnskab for 2025/26.
Positive indslag var der dog også, og et af dem kom fra Siemens Energy, der steg med 10,1 pct. til 111,25 euro oven på et foreløbigt regnskab for fjerde kvartal 2024/25, hvor selskabet også samtidig skruede op for sin afkastmål på mellemlang sigt.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her