Februar: Fra optimisme til pessimisme

Visninger: 1526 Dato: 06. mar. 2020 kl. 10:25

De første tre uger af februar startede rigtigt fint på aktiemarkederne, men meldinger om at der var mange smittede af coronavirussen uden for Kina vendte stemningen fra optimisme til pessimisme.

 Risikovilligheden fik et alvorligt knæk, og aktiekurserne styrtdykkede. Det samme gjorde renterne på statsobligationer fra de mere sikre lande.

Coronavirussen er blevet omdøbt af WHO til COVID-19. Det er lande som Japan, Sydkorea, Iran og Italien, hvor smitten især er udbredt uden for Kina. Danmark kunne rapportere om sit første tilfælde den 27. februar. Med spredningen af virussen uden for Kina og de modforanstaltninger, der bliver truffet for at inddæmme virussen, er det åbenbart, at de realøkonomiske konsekvenser af virussen er større end først forventet.

Underleverandører har lukket produktion ned, hvilket vanskeliggør produktion andre steder. Færre varer skal transporteres. Rejselysten er desuden blevet mindskes, så derfor er der færre mennesker, som skal transporteres. Energipriserne er derfor styrtdykket. Det forekommer logisk, at det er sektorer som energi, materialer og industri, som er blevet hårdest ramt, mens kursfaldene inden for telekom, fast ejendom og farmaci har været noget mindre, men alligevel betydelige.

Nøgletallene globalt betød mindre for markedsudviklingen i februar, da man kan sige, at de repræsenterer historien og COVID-19 fremtiden. Man kan dog konstatere, at rapporten for arbejdsmarkedet i USA var stærkere end forventet. I Europa viste de ledende indikatorer fremgang. Ifo-tallet for Tyskland stabilt, og der var tale om fremgang i både det europæiske og tyske PMI. Derimod var der svaghed i GDP for 4. kvartal i Tyskland samt i landets industriordrer og –produktion. 

Kina har reduceret flere af sine styringsrenter i bestræbelserne på at imødegå de negative konsekvenser af COVID-19.

Internationale obligationer
De internationale statsrenter er faldet markant i februar. I USA faldt renten på de ti-årige statsobligationer med 0,37 %-point til 1,52 %. Rentefaldene i Eurozonen og Japan, hvor renteniveauerne også er lavere, var noget mindre. I Italien og Spanien har renterne været stigende formentlig som følge af relativt mange udbrud af COVID-19 i disse lande. Valutaerne er generelt blevet styrket en smule over for euroen og dermed kronen med japanske yen i front med en styrkelse på knap 1 %. I den modsatte ende befinder mexicanske pesos og britiske pund sig med en svækkelse på henholdsvis 3,6 % og 1,6 %. 

Afdeling International har med et afkast på 0,80 % klaret sig en smule dårligere end sit benchmark i februar. Det skyldes en lavere rentefølsomhed end benchmark. Valutarisk er der tabt på overvægten i mexicanske pesos, men tjent på overvægten i japanske yen.

Udviklingen i internationale statsrenter

Kilde: Datastream

Danske obligationer
De danske statsrenter har været faldende over hele rentekurven i februar. Realkreditobligationerne med lav kuponrente har haft en fornuftig kursudvikling i februar.

Afdelingerne med danske obligationer har givet positive afkast og klaret sig på niveau med deres respektive benchmark.

Virksomhedsobligationer
Den øgede recessionsfrygt og risikaversion har bevirket, at renterne på High Yield-obligationer, HY, er steget i februar. Renterne på Investment Grade-obligationer, IG, oplevede et rentefald som følge af de faldende statsrenter. 

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 0,25 %, hvilket var dårligere end afkast på benchmark.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på -2,28 %, hvilket var dårligere end benchmarkafkastet.

Markedsudvikling for virksomhedsobligationer

Obligationstype Effektiv rente (%) Ændring seneste måned Siden årets start
Investment Grade 1,99 -10 bp -32 bp
High Yield 3,71 46 bp 39 bp
US 10Y Treasury 1,15 -37 bp

-77 bp

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer
Obligationerne fra højrentelandene havde modvind fra oliepriserne, som faldt godt 15 % i februar. COVID-19 og stigende risikoaversion fik spændene mellem renterne på obligationerne fra højrentelande og amerikanske statsobligationer til at stige.

Udviklingen i merrenterne (bp) på obligationer udstedt i hård valuta fra højrentelandene

Kilde: Datastream

Det gik hårdest ud over obligationerne udstedt i hård valuta, som også så højere renter i februar. For obligationer udstedt i lokal valuta var der tale om et mindre rentefald. I hård valuta har de største rentefald været at finde i lande som Venezuela, Kina og Belize, mens Libanon, Tyrkiet og Etiopien så de største rentestigninger. I lokal valuta har Argentina, Thailand og Filippinerne givet de højeste afkast, hvorimod de lokale renter har set det de største stigninger i Tyrkiet, Indonesien og Rusland.

I februar har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -1,17 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på -2,55 % primært som følge af svækkede valutaer.
HøjrenteLande-afdelingerne har klaret sig på niveau med deres respektive benchmarks på nær HøjrenteLande Mix, som på grund af overvægt i obligationer udstedt i lokal valuta har klaret sig dårligere end sit benchmark

Markedsudvikling for obligationer fra højrentelande udstedt i lokalvaluta

  Seneste måned Siden årsskiftet
Renteændring -5 bp -27 bp
Afkast (%) i lokal valuta 0,00 1,44
Valutaafkast (%) -2,56 -3,94
Samlet afkast (%) -2,55 -2,56


Kilde: Datastream

De modne aktiemarkeder
COVID-19 ramte de europæiske aktiemarkeder hårdt i februar med store kursfald til følge. Desuden kom nogle af de store toneangivende it-selskaber, Apple og Microsoft, med profit warnings.
De nordiske aktier klarede sig bedst. Blandt de store toneangivende markeder kom USA bedst ud af den kursmæssige storm, bl.a. understøttet af stærke tal for arbejdsmarkedet i USA.

Japan klarede sig marginalt bedre end Europa, hvor især det tyske aktiemarked var hårdt ramt, hvor kursen på et stort selskab som Siemens faldt med mere end 14 % i februar.

I Europa er der bedring af spore i de ledende indikatorer. Det tyske ifo-indeks steg beskedent fra 96,0 til 96,1. Inden for fremstillingsindustrien steg det tyske PMI fra 45,3 til 47,8, og det tilsvarende indeks for Europa steg fra 47,9 til 49,1. Industriordrerne i Tyskland faldt hele 3,5 % på månedsbasis.

Planen for at få Merkels efterfølger kørt i stilling led skibbrud. Den tyske finansminister Scholz har indikeret, at man er villig til at slække på gældsbremsen.

I Skandinavien klarede de danske efterfulgt af de svenske aktier sig mindst ringe. Værst gik det i Norge, som var særligt negativt påvirket af de faldende oliepriser. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier GN Store Nord (+12 %) og Coloplast (+6 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Lundbeck (-19 %), Københavns Lufthavne (-17 %) og AP Møller-Mærsk-selskaberne (-16 %). 

Afkast i % på de modne aktiemarkeder i januar, målt i kr.

Kilde: Datastream

Afdelingerne Danmark og Tyskland har begge gjort det bedre end deres respektive benchmarks. Afdeling Tyskland reducerede sit investeringsniveau til 90 % i starten af februar drevet af bekymring for COVID-19. Efter de massive kursfald i slutningen af måneden blev investeringsniveauet hævet til 111 %.

På trods af at COVID-19 skabte usikkerhed om den fremtidige vækst, var de markant lavere renter en positiv faktor for vækstaktierne. Valueaktierne havde det derfor også svært i det markedsmiljø, som gjorde sig gældende i februar.

Afdelingerne med ligevægt og value har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmark. Afdeling USA klarede sig absolut og relativt bedst.

Afkast i % på globale vækst- og valueselskaber fordelt på virksomhedsstørrelse i januar

Kilde: Datastream

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets var ikke helt så hårdt ramt som aktierne fra de modne markeder i februar. Det skyldes, at Kina faktisk kunne udvise kursstigninger som det eneste marked i MSCI All Country Index i februar. Kina faldt i kurs i modsætning til de modne markeder i januar. Rentefald og forventninger om tiltag fra myndighedernes side i Kina for at mindske de negative konsekvenser af COVID-19 var med til at understøtte det kinesiske marked. 

Afkast i % på de største markeder fra Emerging Markets i februar, målt i kr.

Kilde: Datastream

I Latinamerika var der store kursfald i Brasilien og Mexico. Brasilien var tynget af, at estimaterne for virksomhedernes indtjening i 2020 blev kraftigt nedjusteret. Den brasilianske centralbank nedsatte sin styringsrente med 0,25 %-point til 4,25 % og annoncerede i samme ombæring, at det ville være den sidste i denne omgang. Centralbanken i mexico nedsatte ligeledes sin styringsrente med 0,25 %-point til 7,00 % i lyset af den svage økonomiske udvikling i landet. Forventningerne til væksten i Mexico i 2020 og 2021 blev nedjusteret. 

Aktierne fra Rusland var meget negativt påvirket af det store fald i oliepriserne i februar.

Udsigter
Udsigterne for markederne er meget under indflydelse af den videre udvikling i COVID-19. Tallene for bekræftede tilfælde i Kina har kun vist en lille stigning den seneste uges tid, ca. 100 tilfælde om dagen, hvilket kan være et tegn på, at det værste ligger bag os, og at der er ved at være kontrol over udviklingen i Kina, som har taget drastiske tiltag i brug for at inddæmme virussen.

Uden for Kina er der p.t. tale om ca. 2.000 nye tilfælde om dagen. Denne tendens vil nok fortsætte et stykke tid endnu, inden udviklingen vil blive svagere. Samtidig stiger antallet af helbredte med ca. 3.000 om dagen. Dette tal må forventes at stige i takt med, at ellers sunde unge mennesker, hvor dødeligheden er meget lav, som er ramt af virussen, bliver raskmeldte.

Status nu er, at der er konstateret ca. 96.000 tilfælde, hvoraf ca. 39.000 stadig er smittede. Fortsætter den seneste tendens i tallene under en antagelse om en lineær udvikling vil der om en måned være ca. 159.000 registrerede tilfælde, hvoraf ca. 5.000 er døde og ca. 143.000 helbredte, men kun ca. 11.000 smittede på globalt plan.

Det er selvsagt forbundet med stor usikkerhed at forudsige udviklingen i en epidemi, hvor forudsætningerne her er lineære, hvor man normalt vil antage en eksponentiel udvikling. De store bestræbelser på globalt plan på at isolere smittebærere fra resten af befolkningen bevirker, at man nok ikke skal frygte den eksponentielle udvikling. Den lineære udvikling kan vise sig at være for naiv, især når det gælder spredningen uden for Kina.

Det er forventningen, at der er mere eller mindre styr på COVID-19 ved starten af 2. kvartal. Status vil herefter være, at forbundsbanken i USA allerede har været på banen med en sænkning af sin styringsrente på 0,5 %-point i starten af marts, og at der formentlig er mere i vente. Centralbanker og myndigheder i resten af verden vil også gøre deres for at modvirke de negative konsekvenser af COVID-19.

Væksten i 1. kvartal vil være negativt påvirket af COVID-19, men herefter er det forventningen, at det vil gå fremad igen drevet af opsparet forbrug og indhentning af et vist produktionsefterslæb. Renterne ventes at forblive på lave niveauer. Inflationen er under kontrol. Det negative rentemiljø forventes efter en vis stabilisering igen at lokke pengene ud i andre aktivklasser med bedre afkastudsigter. Den præcise timing heraf er umulig af forudsige. Inden da kan der naturligvis være sket meget på de finansielle markeder.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest

Tilbage