Brdr. Hartmann Q3: Europa drev fremgangen

14-11-2017 15:33:00

Det var de europæiske markeder, der drev fremgangen i Brdr. Hartmann i tredje kvartal.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal af 2017 tirsdag.

Emballageproducenten, der især er kendt for sine æggebakker, nedjusterede forventningerne og kom med foreløbige kvartalstal den 25. oktober, så omfanget af nye informationer i regnskabet er begrænset.

Dog fremgår det, at det europæiske salg steg med 20 pct. til 340 mio. kr., og driftsindtjeningen gik hele 73 pct. frem til 52 mio. kr., når man sammenligner tredje kvartal i år med samme periode af 2016.

I Nord- og Sydamerika steg omsætningen 9 pct., men driftsresultatet faldt til 23 mio. kr. fra 29 mio. kr. - et fald på godt en femtedel.

Det samlede driftsoverskud blev, som tidligere offentliggjort, 69 mio. kr. på baggrund af en omsætning på 557 mio. kr.

I midlertid blev Hartmann-koncernen ramt af flere problemer i starten af fjerde kvartal, og det førte til en nedjustering 25. oktober.

De prognoser for 2017 og 2018, der blev udstukket den dag, fastholder Brødrene Hartmann tirsdag. Det gælder dels forventningen om en nettoomsætning på 2,2 mia. kr. og en overskudsgrad (EBIT. mar 2017gin) på 11 pct. i 2017, efter at de samme poster var på 2,1 mia. kr. og 11,8 pct. i 2016.

Også prognosen for 2018, der blev nedjusteret ved samme lejlighed, fastholdes i tirsdagens regnskab. Den lyder på mellem 2,2 og 2,3 mia. kr. i omsætning samt en EBIT. mar 2017gin i spændet 11,5 til 13 pct.



Tabel for Brdr. Hartmanns regnskab for tredje kvartal af 2017:

#

Mio. kr.                 Q3 2017 Q3 2016 9M 2017 9M 2016 FY 2016

----------------------------------------------------------------

Omsætning                    557     482    1643    1573    2096

Resultat af primær drift      69      47     162     190     248

(EBIT)

Overskudsgrad (%)           12,4     9,7     9,8      12    11,8

Resultat før skat             57      46     117     174     221

Nettoresultat                 48      35      93     131     175

----------------------------------------------------------------

#

Brdr. Hartmanns forventninger til 2017:

#

Mia. kr.            Ved Q3 2017 Før Q3 2017

-------------------------------------------

Omsætning                   2,2         2,2

Overskudsgrad (i %)          11          11

-------------------------------------------

#

Brdr. Hartmanns forventninger til 2018:

#

Mia. kr.            Ved Q3 2017 Før Q3 2018

-------------------------------------------

Omsætning               2,2-2,3     2,2-2,3

Overskudsgrad (i %)     11,5-13     11,5-13

-------------------------------------------

#

/ritzau/Finans

Tilbage


Markeds- og finansnyhederne på Sydinvest.dk
Sydinvest er blandt Danmarks største investeringsforeninger. Hos Sydinvest overvåger vi værdipapirmarkederne verden over via nyheder fra finansmarkederne. Sydinvest tilbyder 38  forskellige afdelinger, der dækker de fleste investorers behov. Sydinvest gruppen har over 75.000  investorer, der tilsammen har investeret en formue på 52  milliarder kroner. Vil du vide mere om investering i aktier, obligationer og værdipapirer, er du velkommen til at kontakte Sydinvest.
Sydinvest garanterer ikke for, at indholdet af materialet er korrekt og fyldestgørende. Sydinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til ovenstående nyheder, og investorer opfordres til at søge professionel rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering.