Brd. Klees bundlinje viger: Højere udgifter til personale...

11. august 2017 - 13:59

Brd. Klee, der sælger en lang række produkter og udstyr til dansk industri, har foreløbigt løftet salget i år, men selskabet har ikke formået at slå kapital af den stigende omsætning som følge af stigende personaleudgifter.

Det fremgår af selskabets rapport for de første ni måneder af regnskabsåret 2016/17, der dækker perioden frem til slutningen af juni.

Brd. Klee har et varesortiment på mere end 500.000 varenumre og det danske agentur på en lang række komponenter og halvfabrikata til dansk industri.

Salget af de mange varer gav en omsætning på 138,3 mio. kr. i de ni måneder af 2016/2017, hvilket er en stigning på 6 mio. kr. fra samme periode året før.

Overskuddet før skat faldt med 1,4 mio. kr. til 8,7 mio. kr.

- Nedgangen skyldes hovedsageligt meromkostning til personale, skriver Brd. Klee i en periodemeddelelse, der er fattig på ord.

Selskabet fastholder forventningerne til 2016/2017 og forudser fortsat et lavere overskud end i 2015/2016, hvor bundlinjen viste et plus på 11,6 mio. kr.

Brd. Klee er ejet og kontrolleret af rigmanden Fritz Schur. Selskabet har en markedsværdi på 92 mio. kr. på børsen, hvor aktien kun sjældent bliver handlet - blandt andet fordi meget få aktier er i fri handel.

/ritzau/Finans

Tilbage


Markeds- og finansnyhederne på Sydinvest.dk
Sydinvest er blandt Danmarks største investeringsforeninger. Hos Sydinvest overvåger vi værdipapirmarkederne verden over via nyheder fra finansmarkederne. Sydinvest tilbyder 38  forskellige afdelinger, der dækker de fleste investorers behov. Sydinvest gruppen har over 75.000  investorer, der tilsammen har investeret en formue på 52  milliarder kroner. Vil du vide mere om investering i aktier, obligationer og værdipapirer, er du velkommen til at kontakte Sydinvest.
Sydinvest garanterer ikke for, at indholdet af materialet er korrekt og fyldestgørende. Sydinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til ovenstående nyheder, og investorer opfordres til at søge professionel rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering.