Home Depot bedre end ventet - gavnet af orkaneffekt

14-11-2017 13:00:00

Amerikanske Home Depot, der er verdens største byggemarkedskæde, har lukreret på genopbygningen efter orkanerne, der i august og september hærgede USA.

Det fremgår af kædens regnskab for tredje kvartal.

Salget i tredje kvartal kom ind med en stigning på 7,9 pct., mens analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet en vækst på 5,4 pct. ifølge 25 estimater.

Overskuddet per aktie landede på 1,84 dollar mod ventet 1,82 dollar.

Omsætningen i kvartalet blev lige over 25 mia. dollar mod ventet lige over 24,5 mia. dollar.

Samtidig opjusterede selskabet forventningerne til hele året.

Forventningerne til årets resultat per aktie løftes fra 7,29 dollar til 7,36 dollar. Analytikerne havde her ventet 7,34 dollar. Forventningen til salget løftes til en vækst på 6,5 pct. fra tidligere 5,5 pct.

Aktierne i Home Depot ligger 0,7 pct. højere i 166,46 dollar i formarkedet. I år er aktien steget 23 pct.

/ritzau/Finans

Tilbage


Markeds- og finansnyhederne på Sydinvest.dk
Sydinvest er blandt Danmarks største investeringsforeninger. Hos Sydinvest overvåger vi værdipapirmarkederne verden over via nyheder fra finansmarkederne. Sydinvest tilbyder 38  forskellige afdelinger, der dækker de fleste investorers behov. Sydinvest gruppen har over 75.000  investorer, der tilsammen har investeret en formue på 52  milliarder kroner. Vil du vide mere om investering i aktier, obligationer og værdipapirer, er du velkommen til at kontakte Sydinvest.
Sydinvest garanterer ikke for, at indholdet af materialet er korrekt og fyldestgørende. Sydinvest påtager sig ikke noget ansvar i forhold til dispositioner, der er foretaget i tillid til ovenstående nyheder, og investorer opfordres til at søge professionel rådgivning forud for enhver værdipapirinvestering.