Forløb af Generalforsamlingen i Sydinvest

Visninger: 1228 Dato: 13. apr. 2016 kl. 08:10

156 stemmeberettigede investorer mødte frem til Investeringsforeningen Sydinvests ordinære generalforsamling den 12. april 2016.

Her kunne bestyrelsesformand Hans Lindum Møller berette, at Sydinvest samlede resultat, der var på -274,5 mio. kr., var stærkt påvirket af udviklingen på Emerging Markets.

Efter formandens beretning redegjorde direktør Eskild Bak Kristensen for regnskabstallene i årsrapporten herunder udbyttebetalingen, som for 2015 udgør 1,1 mia. kr.

Generalforsamlingen godkendte foreningens årsrapport og de foreslåede udbytteprocenter. Udbyttet vil være til rådighed på investorernes konti den 16. april 2016.

Generalforsamlingen vedtog de af bestyrelsen fremsatte forslag om vedtægtsændringer, herunder også at fusionere afdelingerne Dannebrog KL og Dannebrog Akk KL ind i henholdsvis afdeling Mellemlange Obligationer KL og afdeling Mellemlange Obligationer Akk KL.

Generalforsamlingen afviste forslaget om en udskilning af Indien fra Sydinvest BRIK og oprettelsen af en selvstændig Sydinvest Indien.

Valg til bestyrelsen
På generalforsamlingen var Hans Lindum Møller og Svend Erik Kriby på valg. Begge blev genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Hans Lindum Møller som formand Niels Therkelsen som næstformand.

Valg af revisor
Deloitte blev genvalgt som investeringsforeningens revisor.
 

Hent som PDF

Tilbage