Fornyet appetit på aktier fra USA og Emerging Markets

Visninger: 294 Dato: 06. dec. 2018 kl. 11:50

December byder på en række møder hos centrale beslutningstagere. Bliv klogere på, hvad du skal være særlig opmærksom på.

De globale aktiemarkeder ført an af USA og Emerging Markets oplevede kursstigninger efter brandudsalget i oktober blandt andet som følge af mildere toner i handelskonflikten mellem USA og Kina. Den gode stemning rakte imidlertid ikke til Europa, som var præget af de uafklarede Brexit-forhandlinger, det italienske budgetunderskud, lavere vækst og voksende populistisk uro i Frankrig. Olieprisen oplevede et voldsomt fald på 22 % - det største månedlige fald siden finanskrisen. OPEC-møde i starten af december kan bremse denne udvikling.

Formanden for den amerikanske forbundsbank Jerome Powell fremsatte en mere blød holdning til den fremtidige pengepolitik end tidligere, hvilket har dæmpet forventningerne til antallet af forhøjelser af styringsrenten i 2019. Det har været en positiv impuls for statsobligationerne på de modne markeder.

Frygt for lavere vækst i verdensøkonomien og et eventuelt skuffende udfald af G20-mødet i starten af december har ført til stigende renter på obligationer udstedt af virksomheder og højrentelande i hård valuta.  

Internationale obligationer
Den internationale statsrenter på de modne markeder har været faldende ført an af fald i de amerikanske statsrenter, hvor renten på tiårige obligationer er faldet med 0,14 %-point i november. Mexico skiller sig negativt ud med en rentestigning på de tiårige statsobligationer på 0,34 %-point i november. Valutaerne har været forholdsvis stabile med mexicanske pesos som en mindre undtagelse med en svækkelse på 0,4 % over for kronen. 

Afdeling International har med et afkast på 0,07 % klaret sig dårligere end sit benchmark i november. Det kan i al væsentlighed tilskrives udviklingen i Mexico, hvor afdelingen har en overvægt.  

Figur 1: Udviklingen i internationale statsrenter

Kilde: Datastream

Danske obligationer
De danske statsrenter har været faldende over hele rentekurven i november. Rentefaldene har været en anelse større på danske realkreditobligationer. 

Figur 2: Afkast på danske stats- og realkreditobligationer i % i november.

Kilde: Datastream

Afdelingerne med mellemlange danske obligationer generelt har klaret sig på niveau med benchmark. Korte Obligationer har klaret sig bedre end sit benchmark, idet de korte realkreditobligationer har klaret sig bedre end de korte statsobligationer.

Virksomhedsobligationer
Renterne på High Yield-obligationer, HY, og Investment Grade-obligationer, IG, har været stigende i november. Rentestigningen har været mest udtalt på HY.  

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på -0,88 %, og Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på -2,86 %. I begge tilfælde er afkastene lavere end benchmarkafkastene.

Tabel 2: Markedsudvikling for virksomhedsobligationer.

Obligationstype Effektiv rente (%) Ændring seneste måned Siden årets start
Investment Grade 3,54 0,10 % 0,92 %
High Yield 4,68 0,51 % 1,60 %
US 10Y Treasury 3,02 -0,14 % 0,61 %

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer
Merrenterne i forhold til amerikanske stats-obligationer og renteniveauet er i november steget for obligationer fra højrentelandene udstedt i både hård. Renterne i lokal valuta er derimod faldet og rentespændet nogenlunde uforandret.

Figur 3: Udviklingen i merrenterne (bp) på obligationer udstedt i hård valuta fra højrentelandene.

Kilde: Datastream

I hård valuta har de største rentefald været at finde i lande som Zambia, Filippinerne og Belize, hvorimod rentestigningerne har været størst i Venezuela, Etiopien, Nigeria og Ghana.  I lokal valuta har Tyrkiet, Sydafrika og Indonesien været de største positive bidragsydere primært som følge af styrkede valutaer, men der har også været tale om rentefald. På den negative side optræder lande som Argentina, Brasilien, Rusland og Mexico.

I november har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på -0,69 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på 2,91 %.
Afdelingerne, som investerer i obligationer fra højrentelande og har et benchmark, har alle klaret sig dårligere end disse.

Tabel 3: Markedsudvikling for obligationer fra højrentelande udstedt i lokalvaluta.

  Seneste måned Siden årsskiftet
Renteændring (%)  -0,15 0,48
Afkast (%) i lokal valuta 1,72 1,88
Valutaafkast (%) 1,17 -3,40
Samlet afkast (%) 2,91 -1,58

Kilde: Datastream

De modne aktiemarkeder
De mildere toner i handelskonflikten og de faldende statsrenter har generelt haft en positiv indflydelse på aktiemarkederne med undtagelse af Europa. Amerikanske aktier har klaret sig bedre end japanske og europæiske aktier. Problemerne med Brexit-aftalen har påvirket de europæiske aktier negativt. Det er ligeledes tilfældet for væksttallene for 3. kvartal for Europa og Tyskland i særdeleshed. Eurozonen kunne fremvise en annualiseret vækstrate på blot 0,7 % i 3. kvartal. Det tilsvarende tal for Tyskland blev skuffende -0,8 %. Hertil kommer problemerne med det italienske budgetunderskud og voksende populistisk uro i Frankrig.

I Europa havde tyske, franske og britiske aktier en svær måned bl.a. som følge af svagere nøgletal og de uafklarede Brexit-forhandlinger. Problemerne med det italienske budget består fortsat. PMI i Europa og Tyskland er eksempelvis faldet henholdsvis fra 52,0 til 51,5 og 52,2 til 51,6.

I Skandinavien klarede de danske aktier med et positivt afkast sig bedst. De øvrige skandinaviske markeder bød på negative afkast, hvor især det norske aktiemarked var negativt påvirket af de markant faldende oliepriser. I Danmark var den positive udvikling trukket af aktier som Vestas, AP Møller-Mærsk-selskaberne, Genmab og Novo Nordisk. I Sverige var der en positiv udvikling i Hennes & Mauritz, men kursfald i aktier som Volvo, Assa Abloy og Ericsson. I Norge faldt energiselskabet Equinor med 7,7 %.

Afdelingerne SCANDI og Tyskland har begge gjort det en smule bedre end deres respektive benchmarks. Afdeling Danmark har derimod klaret sig dårligere end benchmark. Investeringsniveauet i afdeling Tyskland er reduceret fra 115 % til 113 %.

Figur 4: Afkast i % på de modne aktiemarkeder i november, målt i kr.

Kilde: Datastream

På globalt plan har store og mellemstore valueaktier klaret sig bedre end vækstaktierne. I USA har flere af de store it-selskaber klaret sig dårligt i forhold til valueselskaberne. Selskaber som Netflix og Apple har oplevet kursfald på henholdsvis 24 % og 23 % i november. Afdelingerne med ligevægt og value har alle klaret sig bedre i USA, på niveau med i Europa og en smule dårligere i Verden end deres respektive benchmark

Figur 5: Afkast i % på globale vækst- og valueselskaber fordelt på virksomhedsstørrelse i november.

Kilde: Datastream

Aktier fra Emerging Markets
Aktierne fra Emerging Markets nød generelt godt af øget efterspørgsel efter svag ditto i oktober. Udviklingen i Latinamerika afveg dog fra det generelle mønster. Aktierne i både Mexico og Brasilien var negativt påvirket af den snarlige tiltræde af nye præsidenter i begge lande. På den sidste dag i november blev den symbolske underskrivelse af handelsaftalen, USMCA, som afløser NAFTA, gennemført. Nu udestår blot en godkendelse i de tre landes parlamenter.

I Fjernøsten var markedet drevet af positive forventninger til mødet mellem præsident Trump fra USA og Kinas præsident Xi Jinping på G20-mødet i Buenos Aires den 1. december. Forventningerne gik på en våbenhvile i handelskrigen mellem de to lande. Den amerikanske forbundsbanks mere forsigtige retorik om den fremtidige pengepolitik har ligeledes været en positiv faktor. Olieprisen i frit fald var også en positiv faktor, især i Indien. Det var til gengæld en negativ faktor for de russiske aktier.

Figur 6: Afkast i % på de største markeder fra Emerging Markets i november, målt i kr.

Kilde: Datastream

Vore BRIK-afdelinger har klaret sig bedre end benchmark og Sydinvest Latinamerika på niveau med sit benchmark. Derimod har både de globale EM-afdelinger og de fjernøstlige afdelinger klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks.

Udsigter
December byder på en række møder hos centrale beslutningstagere. De kan potentielt påvirke markederne. På den pengepolitiske front er der møde i Den Europæiske Centralbank, ECB, den 13. december og i den amerikanske forbundsbank, Fed, den 18.-19. december.

ECB ventes ikke at pille ved styringsrenten. Der går nok et års tid, før det er tilfældet. ECB vil dog fremlægge sine vurderinger af økonomien og bl.a. for første gang præsentere sine skøn for 2021. Disse vurderinger er nyttige input i vurderingen af den pengepolitiske kurs hos ECB.

Fed forventes at forhøje styringsrenten med 0,25 %-point. Med det seneste fald i de tiårige renter til under 3 % efter kortvarigt at have været oppe i 3,25 % i starten af oktober er rentekurven meget tæt på at være flad mellem to- og tiårige statsobligationer. En eventuel invertering af rentekurven tolkes af mange som et varsel om en snarlig recession i USA. Det behøver imidlertid ikke at forholde sig sådan.

Der er forhold, som taler for, at rentekurven vil have en tendens til at være fladere end tidligere set i historien. Den løbetidsafhængige risikopræmie har de seneste år været positiv, men vurderes nu at være negativ, hvilket afspejler, at investorerne ikke kan få øje på risikofaktorer, som vil presse renterne højere op. Den løbetidsafhængige risikopræmie kan ikke observeres i markedet, men afspejler forskellen mellem de aktuelle renter og det bedste bud på, hvad renterne burde være.

Den historiske korrelation mellem inverterede rentekurver og recessioner behøver ikke at betyde, at en eventuel invertering i nær fremtid varsler en konjunkturvending eller recession. Historisk er inverteringen opstået som følge af, at centralbankerne har ført en meget stram pengepolitik. Det er vel almindelig anerkendt, at pengepolitikken globalt fortsat er særdeles lempelig, og den opstramning, der har fundet sted i USA i 2017 og 2018 er led i en ønskelig normalisering af pengepolitikken.

Der er lang vej til, at centralbankerne i USA og andre steder i verden fører en for stram pengepolitik, og de seneste kommentarer fra Jerome Powell antyder, at man er opmærksom på problemstillingen. Det er tænkeligt, at kombinationen af en normalisering af pengepolitikken kombineret med de negative løbetidsafhængige risikopræmier kan føre til en invertering af rentekurven. Så længe, at det er vurderingen i markedet, at pengepolitikken ikke er for stram, bør det ikke give anledning til bekymring for det igangværende opsving.

OPEC holder møde i Wien den 6.-7. december. Situationen er nu en helt anden end ved det seneste møde i juni, hvor OPEC-landene besluttede at øge produktionen. Det modsatte forventes at ske denne gang i lyset af de faldende oliepriser. Dvs., at OPEC-landenes olieproduktion reduceres. Det kan medvirke til en stabilisering af oliepriserne.

Brexit-forløbet er ikke afsluttet og de italienske budgetproblemer består. Disse emner kan og vil sandsynligvis få en indflydelse på markedsudviklingen i Europa.
 

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest den 6. december 2018.

Tilbage