Bavarian Nordic stod hårdest for skud i et generelt surt dansk aktiemarked fredag, hvor mismod fra Wall Street smittede af i det europæiske.
Særligt teknologiaktierne var atter under pres i USA torsdag, hvor der igen opstod tvivl om vejen frem for landets centralbank, Federal Reserve, og holdbarheden af de store stigninger, der har været i afdelingen for teknologipapirer i årets løb.
Derfor var det heller ikke overraskende teknologiaktierne, der faldt tungest bredt i Europa fredag. Men på trods af fraværet af den type aktier i C25-indekset faldt også det danske eliteindeks med 1,3 pct. til 1718,92.
- Der blev lige pludselig sået tvivl om, hvor vi har Federal Reserve henne. Der er tåge med de manglende nøgletal, og så var der et Fed-medlem ude at udtale sig høgeagtigt og pege på, at man skal være forsigtig med flere rentenedsættelser lige nu, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til MarketWire.
- Det steg renterne på, og det smitter af herhjemme fredag, fortsætter han.
Opmærksomhed var der også til medicinalkæmpen Novo Nordisk, der fredag var vært for ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt en bestyrelse.
BAVARIAN NORDIC RAMT AF INDSNÆVRET PROGNOSE
Blandt enkeltaktierne var det skarpeste rampelys dog indstillet på Bavarian Nordic, som fredag morgen præciserede sine forventninger til 2025 i nedadgående retning.
Vaccineproducenten venter nu en omsætning og en indtjeningsgrad i bunden af det tidligere udmeldte interval.
I 2025 ses omsætningen således ramme 6 mia. kr. mod den tidligere prognose om 6,0-6,6 mia. kr., og indtjeningsgraden før af- og nedskrivninger samt renter og skat (EBITDA) ventes nu på 26 pct. på ordinær basis og 40 pct. samlet.
Tidligere var prognosen henholdsvis 26-30 og 40-42 pct.
Aktien faldt efter den melding tungt med 5,7 pct. til 176,40 kr.
Også Zealand Pharma var i bakgear, men her virkede der til at være tale om gevinsthjemtagning efter en stærk uge.
Aktien faldt med 1,4 pct. til 513,60 kr. efter et klart plus på 5,2 pct. på regnskabsdagen torsdag.
Ugen blev indledt i 427 kr., og dermed kan Zealand - trods fredagens fald - notere et samlet plus på 20,3 pct. over ugen.
- Zealand Pharma er en meget volatil aktie og følger stemningen i markedet, så der bliver sikkert taget lidt gevinst hjem fredag, siger Martin Munk fra Jyske Bank.
NOVO UNDER LUP MED VALG AF NY BESTYRELSE
I oktober trak de uafhængige medlemmer af Novo Nordisks bestyrelse sig efter uenighed med Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings, og fredag blev der så valgt en ny med Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden og tidligere mangeårig topchef i medicinalselskabet, i spidsen.
Han gjorde det i en tale efterfølgende klart, at han efter bedste evne vil varetage alle aktionærers interesse - og ikke kun Novo Nordisk Fonden.
- Lad mig også understrege, at jeg som fremtidig formand vil varetage alle aktionærernes interesser og ikke kun Novo Nordisk Fondens. Jeg ser frem til at indgå i dialog med minoritetsaktionærerne for at forstå deres perspektiv og synspunkter på virksomheden, sagde Lars Rebien Sørensen i forbindelse med generalforsamlingen.
Novo-aktien var dagen igennem i rødt i det sure marked og sluttede med et fald på 2,4 pct. til 311,05 kr.
ØRSTED SNUBLEDE TRODS KØBSANBEFALING FRA HSBC
I toppen af C25 befandt Ørsted sig meget af dagen som en af de få aktier, der steg. Men ud på dagen løb optimismen her også ud i sandet, og Ørsted endte med et fald på 0,4 pct. til 123,95 kr.
Energiselskabet har ellers fået løftet anbefalingen hos den britiske storbank HSBC, der har skruet op til "køb" fra "hold", viser data fra Bloomberg News.
Helt øverst endte i stedet Mærsk-aktierne, selv om transport- og logistikkæmpen kunne konstatere, at spotpriserne på containerfragt atter var på retur i denne uge.
B-aktien i selskabet steg med 1,9 pct. til 12.680 kr.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her