De danske statsrenter fortsatte op i fredagens handel, hvor renteusikkerheden fra USA holdt ved og smittede af på det europæiske marked.
Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme steg med 2 basispoint til 2,57 pct. efter torsdagens plus på 4 basispoint.
Renterne i USA røg torsdag i vejret, da flere medlemmer af ledelsen hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, pegede på en mere høgeagtig tilgang til pengepolitikken efter to rentenedsættelser på stribe ved de seneste rentemøder.
Samtidig står statsapparatet over for en genåbning, så der igen kan offentliggøres nøgletal, der har manglet siden starten af oktober, og det skabte en vis nervøsitet i markedet i USA torsdag og fredag, fordi investorerne i realiteten ikke aner, hvordan tilstanden i flere dele af økonomien er.
Alberto Musalem, som er chef for Federal Reserves afdeling i St. Louis, var mest direkte i sine kommentarer torsdag.
- Vi skal gå videre og træde varsomt, fordi jeg mener, der er begrænset plads til yderligere nedsættelser, uden at pengepolitikken bliver for lempelig, sagde Alberto Musalem torsdag ifølge Bloomberg News i Evansville i delstaten Indiana.
Også Neel Kashkari, der er chef for Federal Reserves afdeling i Minneapolis, er mere tilbageholdende med at pege på flere lempelser forude.
Ifølge ham er den amerikanske inflation nemlig stadig for høj, afslørede han i en tale torsdag.
I Storbritannien var der atter panik på menuen fredag, efter at en regeringskilde fortalte nyhedsbureauet Reuters, at finansminister Rachel Reeves, ikke har tænkt sig at tage skattestigninger med i sit imødesete budget senere i november.
Her havde investorerne ellers håbet på øgede skatteindtægter som en del af lapningen af det store hul i budgettet, og det gav klare udsalg af britiske aktiver, herunder også statsobligationerne, hvilket i sin tur sendte renterne op.
For den toneangivende tiårige britiske statsobligation var renten ved dansk lukketid steget med 13 basispoint til 4,56 pct. siden samme tidspunkt et døgn tidligere.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her