Generalforsamling i Investeringsforeningen Sydinvest

Visninger: 750 Dato: 23. mar. 2018 kl. 09:15

Beretningen og årsrapporten for 2017 for Investeringsforeningen Sydinvest blev godkendt på generalforsamlingen.

De foreslåede udbytter blev samtidig godkendt af generalforsamlingen. De samlede udbytter udgjorde 1,65 mia. kroner.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om ændring af foreningens vedtægter. Generalforsamlingen tilsluttede sig samtlige fremsatte forslag. De ændrede vedtægter er gældende, når de er godkendt af Finanstilsynet.

Valg til bestyrelsen
Til foreningens bestyrelse blev Hans Lindum Møller genvalgt. Christian Anker Hansen blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

- Svend Erik Kriby genopstillede ikke.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Hans Lindum Møller som formand og Christian Anker Hansen som næstformand.

Valg af revisor
Ernst & Young blev genvalgt som investeringsforeningens revisor.


Yderligere information fås hos direktør Eskild Bak Kristensen påtlf. 74 37 33 10.


Venligh hilsen

Syd Fund Management A/S

(selskabsmeddelelse 12/2018)

 

Tilbage