GM overgår analytikernes forventninger til 2019

Dato: 11. jan. 2019 kl. 15:14
Amerikanske General Motors venter en indtjening per aktie på mellem 6,50 og 7,00 dollar per aktien i år. Og det er mere, end det analytikerne venter ifølge Bloomberg News. Inden bilkoncernens udmelding ventede de 5,92 dollar per aktie.

I samme omgang hæver GM også barren for 2018

Topchef Mary Barra siger i forbindelse med nyheden, at selskabet ikke venter at skulle skære i antallet af ansatte gennem 2020. Det kommer efter meldingen sidste år, at fem fabrikker i Nordamerika skal lukkes og op mod 14.000 ansatte fyres.

Bilkoncernen venter nu, at indtjeningen i 2018 vil lande højere end det tidligere udmeldte spænd per aktie på 5,80-6,20 dollar.

En aktie i GM stiger med 6,3 pct. i formarkedet.

/ritzau/Finans

Tilbage