Interview med Anders Agger

Visninger: 1665 Dato: 19. aug. 2019 kl. 07:00

Når Anders Agger går på scenen til Sydinvests investormøder, er det med et klart budskab: Det må gerne gøre lidt ondt – også på tv.

Vil du gerne høre Anders Agger? Så kan du her tilmelde dig til et af vores investormøder

Journalist, tv-journalist, radiovært, nyhedsreporter, forfatter og dokumentarist. Anders Agger har fortalt historier om danskernes liv i 30 år. Fra retsmedicinerens sterile lokale, fra Frimurerlogens lukkede, højloftede fællesskab, fra retssalen, hvor der skulle tages stilling til, om Peter Lundin skulle sættes fri eller ej, og fra sengen på et hospice, hvor en sømand åndede ud for sidste gang. Og netop derfor er det interessant at høre, hvad Anders Agger – en af Danmarks mest prisvindende tv-journalister – har at sige om det ansvar, man har over for danskerne, når man laver tv i 2019.

”På et tidspunkt var tv-branchen blevet for meget en parallelverden, hvor vi konstruerede en virkelighed og inviterede de samme 48 kendte mennesker ind og lod dem være i deres eget lille hamsterhjul. Så kunne vi andre sidde og kigge på det og tænke: OK, det er da meget fint, i hvert fald for dem”, siger han.

Udfordringen var, at det ikke havde noget med virkeligheden at gøre. ”Det er problematisk for en kanal som DR, hvor man har et særligt ansvar at leve op til som licens- og snart skattefinansieret medieudbyder. Der skal være en form for lighed imellem det, vi ser på tv-skærmen, og det, vi ser, når vi kigger ud ad vinduet. Og i den verden er der som bekendt både gode dage og mindre gode dage,” understreger han.

Fælles gods
Måske er det ikke kun Anders Agger, som har savnet et modspil til de mere konstruerede programmer? Han understreger, at han både respekterer og accepterer programmer, der er lavet som en konstruktion. Men der skal også være noget fælles gods, vi som danskere kan gå ind i, og som ligner den måde, vi lever på. Ellers mister vi følingen med det almindelige liv. På et tidspunkt lavede Anders Agger en række programmer, som havde en dobbelthed i sig. Om et kostskolebarn fra Herlufsholm, som levede det privilegerede liv, men samtidig havde en masse modgang. Om den døende sømand på et hospice, hvor døden var lige så smuk, som den var svær. ”Vi kunne se en bevægelse, hvor folk søgte tilbage til de gamle klassiske dokumentarprogrammer og reportager, hvor man kunne genkende sig selv. Det er derfor, at der i DR skal være nogle til at finde ud af, hvad der holder os sammen, og hvad der skiller os ad”, forklarer han.

Indefra med Anders Agger
Anders Agger har været på DR siden 1989, og som han selv beskriver det, har han pendlet rundt i DR. Men måske er det især serien Indefra med Anders Agger, der for alvor har gjort ham landskendt som historiefortæller med et særligt blik for både at få det hele med og samtidig være den sympatiske flue på væggen. Men hvor bevidst er han selv om sin stil? ” Jeg kan godt smile ad, at jeg bliver diskuteret, som om jeg har en særlig tone. Nogle kan lide det, andre kan ikke. Jeg har altid tilpasset mig tiden og været mest interesseret i at lave historier om folk, som står i en eller anden form for krydsfelt, hvor de skal tage nogle beslutninger, der har en konsekvens. Det har jeg ikke ændret ret meget på”, siger han.

Programmet, der eksploderede
Indefra er et program, der går til grænsen, hvis tingene udvikler sig i den retning. Uforudsigeligheden har gjort programmet populært, og det har igennem 7 sæsoner trukket et stort antal seere til. Reaktionerne kan derfor være voldsomme og følelserne store, når virkeligheden bliver for meget af det gode. Når det gør lidt for ondt. I programmet om forsvarsadvokaterne Henrik Stagetorn og Caroline Normann sad Anders Agger pludselig foran seriemorderen Peter Lundin. Caroline Normann var hans forsvarer, og hun forsvarede Lundin, som hun ville have forsvaret enhver anden, der stod foran en prøveløsladelse. ”Det eksploderede fuldstændig, blandt andet fordi Caroline Normann tillod sig at give ham et knus. Den del kunne folk simpelthen ikke forstå. Lige dér nåede det en grænse”, husker han.

Det er umuligt at se og skildre så meget på godt og på ondt, som Anders Agger har gjort, uden selv at blive ramt. Men han har med årene udviklet en god teknik. ”Jeg er blevet god til at huske, at det ikke er min smerte, min sorg eller min glæde. Jeg er ikke vigtig. Det handler for mig dybest set om at tage mig selv så meget som muligt ud af ligningen”, afslutter han. Til Anders Aggers foredrag er han en vigtig del af ligningen. Han giver et spændende indblik i, hvordan medieverdenen ser ud, når den bliver taget ned, hvor han mener, den bør være. Nemlig på jorden - blandt alle de mennesker, der bidrager til den, og som den bidrager til.

 

Anders Agger, 54 år
Uddannet journalist på Ringkjøbing Amts Dagblad. I DR siden 1989 med ansættelse på bl.a. TV Avisen og 21 Søndag. Anders Agger er især kendt fra programmerne: Indefra med Anders Agger, Heavy Agger – 14 år senere, Fortællinger fra et hospice samt en lang række programmer med tv-kok Anne Hjernøe.

Tilbage