Investormøder trak investorer til

Visninger: 2184 Dato: 20. sep. 2018 kl. 09:00

5.500 investorer havde i år tilmeldt sig de ni investormøder, som Sydinvest har afholdt forskellige steder i landet.

Dette års investormøder var traditionen tro en blanding af faglige indlæg og underholdning. I år var det Ellen Hillingsøe, der stod for underholdningen, mens direktør Eskild Bak Kristensen og afdelingsdirektør Niels Skovvart stod for det faglige. Mens Eskild Bak Kristensen gav et indblik i makroøkonomien og dens konsekvenser, satte Niels Skovvart i år investorpsykologi på programmet.

Det første investormøde blev afholdt i Kolding, og i pausen efter det faglige indlæg kom flere hen og spurgte ind til investorpsykologien. For Niels er det et spændende og interessant emne, der rummer mange overraskelser. I Niels’ indlæg mødes fortid og nutid, og selvom vi ved, at hjernen har udviklet sig meget de sidste par hundredetusinde år, så er der alligevel mange ligheder hos nutidens og datidens hjerner.

I nedenstående artikel kan du få et indblik i, hvordan hjernen arbejder. Artiklen er et uddrag af en artikel, som du vil kunne læse i det kommende medlemsmagasin Horisont, som udkommer i starten af oktober.
 
”Det er sjovt at tænke på, at den menneskelige hjerne på mange måder er en frygtsom organisme,” forklarer Niels Skovvart. ”Menneskets historie er flere millioner år gammel, men har i langt overvejende grad været drevet af det, man kalder reptilhjernen. Det er den del af hjernen, hvor overlevelsesinstinktet ligger – hvor det handler om at kæmpe eller flygte. Og den del af hjernen er ikke gearet til nutidens investeringsmarkeder.”

Grådighed og frygt
Menneskets moderne hjerne er ca. 150.000 – 200.000 år gammel og er sammensat af reptilhjernen, det limbiske system og så den ”nye” hjerne, Neocortex, der er den seneste udvikling. Ifølge forskningen ligger den udvidede tankevirksomhed, planlægning og rationel tankekraft netop i denne del af hjernen.

”Neocortex er på mange måder menneskets bedste ven, og derfor kan det også være ærgerligt, at vi bruger den så lidt, som vi gør,” udtaler Niels Skovvart. ”I den del af hjernen, der kaldes det limbiske system er bl.a. vores følelser og belønningscenter forankret. Men hvis det skal gå rigtigt hurtigt, og det handler om overlevelse, reagerer vi prompte med reptilhjernen og Amygdala også kaldet ”mandelkernen”, som ligger på grænsen af det limbiske system og reptilhjernen.”

”Derfor er der ofte fokus på grådighed og frygt på finansmarkederne. Når det går godt med en investering, belønner vi os selv og bliver hurtigt grådige efter mere,” forklarer Niels Skovvart. ”Hjernen er hurtig til at tage ja-hatten på, da det jo nu er gået godt i en periode. Hvis det så skifter, og aktien fx falder i værdi, bliver hjernen lige så hurtigt frygtsom, hvorefter vi måske sælger på det værste tidspunkt. Sådan modarbejder den primitive del af vores hjerner vores investeringsbeslutninger”.

Artiklen er et uddrag for det kommende Horisont, der udkommer i oktober 2018.

Tilbage