25. jan. 2023 kl. 16:29
97 visninger

ISS er blevet valgt til at byde på milliardkontrakt med s...

Bygningsstyrelsen har peget på ISS og en anden leverandør til at byde på sidste etape kaldet bølge 3 af statens facility management.

Det drejer sig om en kontrakt på rundt regnet 300 mio. kr. årligt. Og Bygningsstyrelsen forventer at vælge leverandør i november i år.

Det ventes at den sidste udrulningsbølge bliver sat i drift i maj 2024 og løber frem til 2031.

Samlet drejer det sig om en kontrakt med blandt andet 14 ministerier, 153 lokationer og mere end 14.000 statslige ansatte fordelt over hele Danmark, oplyser ISS.

Thomas Vilsbøll, kommerciel direktør i den danske del af ISS, oplyser, at ISS allerede er leverandør på første udrulning af statens facility management, der tæller 31 statslige institutioner.

- Vi ved, at det er meget vigtigt for Bygningsstyrelsen, at en kommende leverandør til bølge 3 kan levere på tværs af lokationer, til forskellige kundesegmenter og grønne serviceløsninger. Derfor er vi også meget optaget af at sikre en naturlig balance mellem kvalitet, effektivitet og tilfredshed med serviceleverancerne i vores tilbudsgivning, siger han op opgaven.

Bølge 3 er en fortsættelse af det allerede igangsatte arbejde med at implementere statens facility management, der blev besluttet tilbage i 2017, hvor ISS vandt den første udrulning af kontrakten med staten.

Bølge 3 omfatter blandt andet renhold, kantine, udearealer, affaldshåndtering samt vagt og sikkerhed.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet