JOB: Markedskonsulent til Sydinvest i Aabenraa

Visninger: 645 Dato: 23. jun. 2020 kl. 09:05

Er du drevet af at skabe gode resultater, og forstår du at bygge stærke relationer? Så mangler vi dig på holdet.

Vi tilbyder
Vi søger en ambitiøs og udadvendt markedskonsulent til Investor Relations i Sydinvests hovedsæde i Aabenraa. Med direkte reference til afdelingsdirektøren får du ansvaret for på egen hånd at servicere og understøtte en række udvalgte samarbejdspartnere. Du kommer til at samarbejde tæt med både kolleger i afdelingen og den øvrige organisation i Sydinvest.   

Om jobbet
I Sydinvest vil vi altid gerne være bedre i morgen, end vi var i går. Derfor går vi også efter at vækste i markedet – både på afkast og volumen. Vi er en af branchens førende investeringsforeninger og samarbejder med flere end 40 banker. Det er i det samarbejde, du vil blive en nøgleperson. Et udpluk af dine arbejdsopgaver:  

  • Besøge og supportere samarbejdspartnere i de banker, vi samarbejder med.
  • Indgå i dialog og danne relationer til potentielle samarbejdspartnere.
  • Udarbejde salgspræsentationer i samarbejde med dine kolleger.
  • Være Sydinvests repræsentant på messer, skriftligt og i telefonen 
  • Stå for møder i investeringscentre i samarbejde med kolleger.
  • Deltage i udarbejdelse og gennemførelse af Sydinvests rådgiverseminar.
  • Projektledelse af opgaver for Syd Fund Management. 
  • Deltagelse på investormøder rundt om i Danmark.
  • Være ansvarlig for måneds- og kvartalsrapporter til udvalgte samarbejdsbanker.  

Om dig 
Fagligt forestiller vi os, at du er bankuddannet og har erfaring med investeringsrådgivning enten fra en lignende stilling i den finansielle sektor eller som investeringsrådgiver i et pengeinstitut. Det er en stor fordel, hvis du har en relevant projektlederuddannelse eller er indstillet på at videreuddanne dig inden for området. Igennem dine tidligere jobs har du vist, at du har sans for at gå i dialog med flere forskellige typer af investorer og samtidig også kender pengeinstitutternes rolle ift. deres kunder.  Officepakken er en helt naturlig del af din hverdag. Taler du tysk, er det en fordel, men ikke en forudsætning.  

Personligt er du serviceminded og udadvendt. Du er bedre end de fleste til at skabe relationer og kan lide dialogen med mange forskellige mennesker. Du er struktureret, proaktiv og har lyst til at prøve forskellige udfordringer af i en spændende organisation, som hele tiden udvikler sig. Du kan arbejde selvstændigt, når du skal, men har også øje for det gode samarbejde – både med dine nærmeste kolleger, den øvrige del af Sydinvest og dine samarbejdspartnere. Du har let til smil, sætter pris på humor og bidrager til den gode stemning.     

Om os 
Investor Relations har bl.a. ansvaret for salg og service over for investorer og eksterne samarbejdspartnere, herunder banker. I afdelingen sidder pt. seks medarbejdere, hvor du bliver den ene ud af to markedskonsulenter med fokus på at udvikle og styrke relationen udadtil. Herudover har afdelingen ansvar for kommunikation og informationsformidling til investorer. I Investor Relations sidder også medarbejdere med ansvar for områder som markedsføring, PR-aktiviteter, publikationer, medlemsarrangementer samt udvikling af onlinekommunikation. 

Praktisk information 
Vil du vide mere om jobbet, og hvad vi forventer af dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Tine Lund på 74 37 33 17 eller tine.lund@sydinvest.dk 

Tilbage