20. sep. 2024 kl. 08:00
435 visninger

Job: Porteføljemanager til Syd Fund Management

Har du stærke kompetencer indenfor analyse og programmering, og brænder du for at arbejde med investeringer og være en del af udviklingen indenfor området? Så er der nu en spændende karrieremulighed i Syd Fund Management A/S i Aabenraa.

En spændende stilling inden for kapitalforvaltning.

Vi søger en kvantitativt orienteret porteføljemanager, som skal indgå i et dedikeret investeringsteam med alsidige arbejdsopgaver.

Om jobbet

Syd Fund Management A/S er investeringsforvaltningsselskab for bl.a. Investeringsforeningen Sydinvest som er en af branchens førende investeringsforeninger og samarbejder med ca. 30 pengeinstitutter og forvalter investeringer for mere end 85 mia. kr. for vores mere end 90.000 investorer.

Du vil blive en del af afdelingen Advisory & Trading Desk, som er Syd Fund Managements investeringsafdeling.

Kerneopgaverne i Advisory & Trading Desk er:

  • at forvalte Sydinvests indeksfonde 
  • løbende at beregne indre værdi i fondene, hvilket danner udgangspunkt for de kurser, som fondene kan handles til i markedet
  • at varetage kontakten til de eksterne rådgivere samt at validere og følge op på, om rådgivningen lever op til de regler, som er gældende for investeringsfondene
  • forskellige ad hoc-opgaver som fx udarbejdelse af analyser eller rådgivning for interne interessenter i SFM og Sydbank samt eksterne pengeinstitutter.

Om dig

Du har interesse for og helst erfaring med kvantitative analyse- og porteføljestyringsteknikker eller har forudsætningerne for at dygtiggøre dig indenfor området.

Vi lægger vægt på, at du er udviklingsorienteret og kan bidrage til at udvikle det eksisterende systemmæssige setup. Vi søger ikke nødvendigvis en erfaren porteføljemanager – det vigtigste er din vilje til læring og udvikling.

 Vi lægger vægt på at du:

  • Har en relevant økonomisk uddannelse, fx cand. oecon., cand. scient. oecon. eller cand. merc.
  • Har en stor interesse og forståelse for de finansielle markeder og forskellige typer værdipapirer
  • Har gode it-kundskaber, herunder er superbruger i Excel og har erfaring med VBA og gerne også med andre programmeringssprog som SQL el.lign.
  • Gerne har relevant erfaring indenfor investeringsområdet
  • Gerne har kendskab til SimCorp Dimension og Bloomberg
  • Har stærke kvantitative kompetencer og analytiske evner med et godt overblik samt evne til at gå i detaljen
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har gode engelskkundskaber

Om os

I Syd Fund Management vil vi altid gerne være en lille smule bedre i morgen, end vi var i dag. Vores fornemste opgave er at sikre, at investorernes penge forvaltes bedst muligt. Syd Fund Management A/S er et investeringsforvaltningsselskab ejet af flere banker, herunder Sydbank A/S. Syd Fund Management A/S administrerer i dag 2 værdipapirfonde, en kapitalforening og 2 investeringsforeninger, herunder Investeringsforeningen Sydinvest som den største.

Praktisk information

Har du spørgsmål til jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte seniorporteføljemanager Thomas Amelung på telefon 20 31 88 93 eller mail [email protected].

Send din ansøgning senest den 21. oktober, og gerne hurtigst muligt, idet vi behandler ansøgningerne løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgning

Send din ansøgning online hurtigst muligt og senest den 21. oktober 2024. Vi glæder os til at høre fra dig.

Start din ansøgning her

Sydinvest blev etableret i 1987 og har udviklet sig til at være en af Danmarks førende investeringsforeninger. Vi forvalter i dag mere end 80 mia. kr. for vores 90.000 private investorer. Dette sker i tæt samarbejde med 29 pengeinstitutter. I Sydinvest arbejder vi med en vision om at give vores medlemmer ”et rigere liv”. Det er ikke kun i forbindelse med de kontante afkast, vi arbejder med begrebet. Det er også den måde, vi tænker og handler på over for alle vores medlemmer og samarbejdspartnere.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

23. aug. 2024 kl. 06:00

Tilmelding til investormøder 2024

Tilmelding til investormøder 2024
07. okt. 2024 kl. 08:00

DSV: På vej mod nye højder

DSV: På vej mod nye højder
12. aug. 2024 kl. 11:15

Ny trend i Sydinvest Megatrends

Ny trend i Sydinvest Megatrends
25. sep. 2024 kl. 12:00

3 kvalitetsaktier med afkast og vækst

3 kvalitetsaktier med afkast og vækst
07. aug. 2024 kl. 12:00

Update på Sydinvest Formue-fonde

Update på Sydinvest Formue-fonde
23. aug. 2024 kl. 06:00

Stig Rossen: Kunsten at være til stede

Stig Rossen: Kunsten at være til stede