Latinamerika: Har aktierne indregnet det værste?

Visninger: 936 Dato: 06. apr. 2020 kl. 08:00

Det ser ud til, at aktiemarkedet har indregnet det værst tænkelige scenarie for Latinamerika allerede, og derfor vil en bedring i udsigterne i 2. kvartal kunne give store udsving.

I Brasilien startede kvartalet ud med stor optimisme oven på underskriften af handelsaftalen mellem USA og Kina, der forventedes at ville give medvind til den globale vækst. Hertil kom, at det politiske klima i Brasilien havde oplevet en væsentlig forbedring, efter at den altafgørende pensionsreform var blevet stemt igennem. Det var forventningen, at flere reformer ville følge i hælene på pensionsreformen i årets start og derved give ny luft til den brasilianske økonomi.

Investorstemningen i Mexico var sammen med resten af landene i regionen drevet af optimisme, om end landet havde en af de svageste vækstudsigter i lang tid. Mexico nød isoleret set godt af den aftagende handel mellem Kina og USA, da landet blev USA’s største samhandelspartner. Handelsaftalen gav forventninger om forøget økonomisk vækst i USA og derfor fornyede muligheder for Mexico til at få sat gang i væksten.

Den generelle markedsoptimisme blev afløst af frygt afledt af COVID-19 fra midten af februar, da investorerne nåede til den erkendelse, at virussen ikke blot ville forblive et kinesisk problem. Det førte til en markant markedskorrektion, hvor alle andre nyheder og tiltag røg i baggrunden resten af kvartalet. Hubei-provinsen i Kina blev lukket fuldstændig ned, og efterfølgende fulgte flere lande i hælene på Kina. Det betød, at flere led i forsyningskæderne i verden blev brudt, og der opstod flaskehalse, da produkter ikke kunne blive færdigproduceret. Det betød derfor også, at flere store sektorer såvel i Kina som på verdensplan blev sat i stå, og investorerne blev efterladt i uvished omkring varigheden og de samlede konsekvenser af virusudbruddet. Det var dog imidlertid ikke kun produktionsvirksomhederne, der blev ramt, da også flere servicevirksomheder oplevede faldende efterspørgsel. Efterfølgende skete der et markant fald i efterspørgslen, da flere lande beordrede befolkningen til at blive hjemme. Derfor faldt efterspørgslen inden for fx råvarer, turisme og bilindustrien markant.
Flere lande i Latinamerika har ikke i samme grad sat ind for at inddæmme smitten af COVID-19. Fx har præsident Bolsonaro i Brasilien samt Præsident AMLO i Mexico manet til besindighed ved at underspille betydningen af COVID-19 ift. andre landes regeringer. Der er således indtil nu kun lavet relativt få tiltag, og det kan gøre landene sårbare på sigt.

Flere af verdens centralbanker har sænket de ledende renter markant, ligesom flere lande kom med historisk store finanspolitiske hjælpepakker i et forsøg på at holde økonomierne i gang. I USA sænkede Fed renten ad flere omgange for til sidst at ramme en historisk lav ledende rente på 0 %. Hertil kommer, at flere centralbanker har signaleret, at de er klar til at optrappe de såkaldte QE-programmer, hvor de opkøber obligationer for nye penge for at holde hånden under de finansielle markeder. I Brasilien og Mexico sænkede centralbankerne også renten.

Desuden er en finanspolitisk hjælpepakke på vej i Brasilien. Den nuværende situation har imidlertid sat reformarbejdet i landet i stå, og de økonomiske bedringer, der kunne anes i horisonten, har lidt et tilbageslag. Brasilien er i høj grad eksponeret mod den globale vækst, da landet fx har store statsejede selskaber inden for olie og gas. Landet blev derfor ramt af den perfekte storm, da efterspørgslen efter olie faldt som følge af COVID-19, og Saudi Arabien pressede olieprisen i bund.

Mexico blev ramt på mange parametre. Landet er i høj grad afhængig af efterspørgslen fra USA, da fx mange turister flyver til landet, og mange amerikanske biler bliver produceret i Mexico. Men først og fremmest er landet afhængig af, at olieprisen er stabil, da staten ejer olieselskabet Pemex, der er et af verdens mest forgældede selskaber. Det store fald i olieprisen har øget risikoen for at både Pemex’ og Mexicos kreditværdighed kan blive downgradet af Moody’s. Den mexicanske peso er derfor også blevet presset i 1. kvartal og har haft stor indvirkning på afkastet.
Resten af regionen faldt sammen med Mexico og Brasilien, da investorer trak sig fra Emerging Markets generelt i et forsøg på at minimere risiko. Colombia faldt ekstraordinært meget pga. landets store afhængighed af olieeksport. Argentina forhandler stadig med IMF om tilbagebetaling af store lånepakker. Der er ikke nogen endelig afklaring omkring landets økonomiske fremtid.

Forventninger til markedet
Vi forventer, at regionens aktiemarkeder i 2. kvartal vil bære præg af usikkerheden, der er forbundet med COVID-19, og at volatiliteten derfor vil være høj. Regionen var i 1. kvartal påvirket af, at mange lande på globalt plan lukkede ned, hvorfor udbud, efterspørgsel og den globale vækst gik i stå. Men den kommende tid vil vise, om de tiltag, der er blevet indført i regionen, er tilstrækkelige, efterhånden som virusset spreder sig der. Det ser ud til, at aktiemarkedet har indregnet det værst tænkelige scenarie for Latinamerika allerede, og derfor vil en bedring i udsigterne i 2. kvartal kunne give store udsving.

COVID-19 kom som et uforudsigeligt chok for aktiemarkedet, og inden udbruddet var der en generel optimisme at spore. Massive finans- og pengepolitiske tiltag kan være afgørende for, at efterspørgslen efter pandemien vil vende tilbage på et højt niveau. USA er et af de lande, der ved at benytte 10 % af landets BNP til hjælpepakker har taget de helt store værktøjer i brug, og det kan blive afgørende for flere lande i Latinamerika. Varigheden og de endelige konsekvenser af COVID-19 er dog fortsat uklare.

Vi forventer, at politik og andre begivenheder, der normalt har stor indvirkning på aktiemarkederne, vil træde i baggrunden i det kommende kvartal, og COVID-19 vil være dét, der fylder i nyhedsstrømmen. Vi forventer at se flere tiltag i de latinamerikanske lande, efterhånden som udbruddet tager til. Flere af landene har dog mindre finanspolitiske værktøjer, og det kan være hårdt for fx Brasilien at skulle tage det værktøj i brug på et tidspunkt, hvor der ellers generelt var forbedringer at spore for landets økonomi, efter at reformprogrammet blev foldet ud. Mexico har fortsat nogle af regionen højeste realrenter, og derfor er der her fortsat muligheder for at føre en mere lempelig pengepolitik, om end det kan påvirke den i forvejen svage valuta. Vi forventer, at Moody’s downgrader både Pemex’ og Mexicos kreditværdighed.

Afkastudviklingen i 1. kvartal
Afkastet for 1. kvartal 2020 blev på -46,6 %, mens sammenligningsindekset MSCI Latinamerika gav et afkast på -44,4 %. Kvartalets afkast var 2,2 %-point dårligere end sammenligningsindekset.

Brasilien og Colombia faldt lige under 50 % i kvartalet målt i danske kroner, mens de andre lande faldt mellem 31 % og 38 %.

Kvartalet startede med gode udsigter og med en forventning om, at specielt Brasilien ville få vendt situationen efter flere år med lav vækst. Men en sort svane, i form af COVID-19 fik sat en kæp i hjulet på den globale vækst, og det fik stor betydning for flere latinamerikanske lande, hvis økonomier i høj grad er afhængige af eksport, råvarer og turisme. På samme tid brød forhandlingerne i OPEC+ sammen, efter at Rusland ikke ønskede at reducere landets olieproduktion. Det fik Saudi-Arabien til at skrue væsentligt op for sin olieproduktion, og landet pressede prisen i bund. Således kostede en tønde olie (Brent) ved indgangen af året 66 USD, mens prisen de seneste uger har ligget omkring 25 USD pr. tønde. Det gik hårdt ud over bl.a. Brasilien og Mexico. Afkastet i 1. kvartal endte i rødt for alle landene i indekset.

De vigtigste investeringer og resultater
Det lavere relative afkast for afdelingen stammer primært fra vores aktievalg i Brasilien og Mexico. Fondens positioner var primært rettet mod et stigende privatforbrug i Brasilien, efter at landet gennemførte en række vigtige reformer i 2019. Det betød, at vi lå overvægtet i både diskretionært forbrug og i transportsektoren. I Mexico lå vi også eksponeret mod lufthavnen Grupo Aeroportiuario Del Cent og ejendomsselskabet Fibra Uno. Begge sektorer var de hårdest ramte af COVID-19-krisen, og på trods af at vi hurtigt nedbragte vores eksponering i sektorerne, så nåede vi ikke at afskærme fonden fra tab. Vores defensive positioner i blandt andet stabilt forbrug og telekom har virket efter hensigten i løbet af krisen, men desværre har vægtene ikke været store nok til at dække over de store tab på 50-80 % i flere af de selskaber, der har været mest påvirket af krisens tiltag globalt om social distancering.

Efter at Chile i 2019 var igennem en stor tillidskrise over for den politiske elite, var vi så småt begyndt at mindske vores store undervægt i begyndelsen af 2020. Efter COVID-19 begyndte, vurderede vi, at Chile ville stå bedre end andre af de latinamerikanske lande, da de ville nyde gavn af de store stimulipakker og deres forventede effekt på råvaremarkedet, mens de ikke er direkte afhængige af olieprisen. Bevægelsen har givet et positivt merafkast i kvartalet.

Udsigterne for, hvornår landene igen kan genåbne økonomierne, er fortsat usikre. Og dermed er skaden også svær at estimere endnu. Vi har nedbragt vores overvægt i transportsektoren, da udsigterne for folks rejsevaner og generelle transportbehov fortsat er meget usikre, mens vi i både Mexico og Brasilien har fokuseret vores positioner i forbrugsselskaber mod de selskaber, vi vurderer har den bedste position inden for salg online. I begge lande har vi også taget positioner, som gavnes af svagere valutaer i de respektive lande. I Mexico har vi øget i Gruma, som sælger blandt andet tortillas i USA og i jernmalmsproducenten Vale i Brasilien. Sidstnævnte er mindre afhængig af den økonomiske udvikling i Brasilien og sælger jernmalm på verdensmarkedet i dollars.

Tilbage