Månedskommentar på blandede fonde

Visninger: 221 Dato: 03. jan. 2019 kl. 12:10

Vi forventer, at de internationale aktiemarkeder vil klare sig bedre i 2019 end i 2018.

Månedskommentar på blandede fonde
I december bredte der sig en rigtig sur stemning på aktiemarkederne med store kursfald til følge. Fx faldt aktiemarkedet i USA med 9,9 % målt i kr., og det globale aktieindeks faldt med 7,9 %.

Investorerne er nervøse for, at verdensøkonomien er på vej ind i en periode med lavere vækst, da flere tillidsindeks på det seneste har vist en svagere udvikling. Samtidig kan handelskrigen mellem USA og Kina trække i langdrag, og i UK frygter man konsekvenserne af en hård Brexit. Renterne er faldet i december, da investorerne har søgt i sikkerhed på obligationsmarkederne. 

Afkast:
Fondene har klaret sig dårligere end benchmark i december. Vores højrenteobligationer har ikke helt kunnet følge med benchmark, men vores danske realkreditobligationer har gjort det fornuftigt i måneden. Vores aktieinvesteringer har klaret sig lidt dårligere end benchmark indenfor måneden, hvilket primært skyldes vores globale aktier.

Porteføljeudvikling:
På obligationssiden har vi en undervægt på HY-obligationer, en lille undervægt i danske obligationer og en lille overvægt i EM-obligationer i forhold til benchmark. På aktiesiden har vi en neutral vægt i forhold til benchmark ved indgangen til 2019. Vi er overvægtet europæiske og Emerging Markets aktier og undervægtet japanske aktier.

Udsigt:
Vi forventer, at de internationale aktiemarkeder vil klare sig bedre i 2019 end i 2018. Vi venter kun en mindre tilbagegang i væksten i verdensøkonomien, og USA og Kina finder en forhandlingsløsning på handelskrigen, så krisen ikke bliver yderligere forværret. Vi venter, at obligationsrenterne stiger i 2019.

Af porteføljemanager Anders Lorentzen, den 4. januar 2018.

Tilbage