26. maj. 2023 kl. 17:58
284 visninger

Mærsk-rival ser svagere resultater resten af året

Den franske shippingkoncern CMA CGM melder om "ekstremt solide" tal for første kvartal trods markant tilbagegang i forhold til samme kvartal sidste år.

Men første kvartal ser også ud til at blive det bedste af årets fire kvartaler, da normaliseringen af fragtmarkedet fortsætter.

Det oplyser Mærsk-rivalen fredag eftermiddag i sit regnskab for første kvartal. Et kvartal som bød på et fald i omsætningen på 30,2 pct. til 12,7 mia. dollar og et fald i driftsresultatet, EBITDA, på 61,3 pct. til 8,9 mia. dollar.

I forhold til udsigterne fremhæves, at de makroøkonomiske prognoser for 2023 forudser moderat global BNP-vækst i løbet af året i lyset af inflationspres, som trækker forbruget ned i OECD-landene.

- Dette kan dog eventuelt stabiliseres senere på året. Ikke desto mindre ventes ny fragtkapacitet, der bliver leveret i de kommende kvartaler, at fortsætte med at presse raterne på containerfragt.

- I dette miljø forventes første kvartal at blive årets bedste kvartal, da koncernens finansielle resultater fortsætter med at bevæge sig tilbage mod det normale, skriver CMA CGM i regnskabet.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet