COVID-19: Bliver det værre end finanskrisen?

Coronavirussen spredte sig hastigt til hele verden. Sammenlignet med SARS-epidemien i 2003 gik det denne gang hurtigere, ligesom virus også blev spredt meget bredere. Det skyldes blandt andet, at Kina i dag spiller en større rolle for verdensøkonomien, og at verden er blevet mere global.

Den kinesiske strategi var en total nedlukning af epicenteret i Hubei, der er en region på størrelse med Italien. Samtidig blev store dele af den kinesiske økonomi ramt af nedlukninger og udgangsforbud. Den strategi var effektiv til at inddæmme smitten. Set med økonomiske briller forstyrrede nedlukningen dog hele den globale forsyningskæde. Det medførte udfordringer i hele verden for virksomheder, der er afhængige af leverancer fra Kina.

Erklæret pandemi

Resten af verden blev dog ikke kun mødt af de udfordringer, der blev skabt af inddæmningsstrategien i Kina. Efterhånden som virussen spredte sig til de øvrige kontinenter, fik vi i Europa øjnene op for, at Italien var det europæiske epicenter. Da WHO den 11. marts betegnede coronavirussen som en pandemi, begyndte store dele af verden at lukke ned for at undgå yderligere smitte.

Der hersker ikke længere nogen tvivl om, at den globale økonomi står overfor en kraftig tilbagegang. Alt tyder på, at tilbagegangen bliver voldsom og værre end under finanskrisen. Vi har allerede nu set, at arbejdsløsheden er steget i raketfart i mange lande. På den baggrund er det helt naturligt, at investorerne har reageret med panik.

De finansielle markeder så rødt

Investorerne reagerede negativt på nyheden om, at coronavirussen nu var en global udfordring. Vi så globale aktiekursfald, og nedgangen i den globale aktivitet fik stor betydning for olieprisen. Når mange økonomier er lukket ned, mindskes efterspørgslen efter olie kraftigt. Det fik – sammen med et kuldsejlet OPEC-møde i starten af marts – olieprisen til at falde med 60 procent i marts.

Selvom en lav oliepris er positiv for forbrugere og mange virksomheder, er olieprisen nu nede i et leje, hvor mange olieproducenter bliver hårdt presset. Det skaber frygt for, at vi vil se en dominoeffekt af konkurser, som vil trække spor ind i andre dele af den globale økonomi. Netop antallet af konkurser og tabte jobs vil i den kommende tid være afgørende for, hvilken genopretning vi kan sætte næsen op efter. Man kan håbe på, at vi efter nedlukningen vil se en kraftig genopretning, hvor vi får en periode med høj økonomisk vækst, da man forsøger at indhente det tabte de steder, hvor det giver mening. Det vil dog kræve, at den økonomi, vi har, når vi åbner op, bare tilnærmelsesvist ligner den økonomi, vi havde, da vi lukkede ned. Mulighederne for det scenarie svækkes for hver dag, økonomien er lukket ned, da dagene medfører flere konkurser og tabte jobs.

Centralbanker og politikere har reageret hurtigt

Lektionen fra finanskrisen i 2008 var, at hurtig og massiv hjælp fra både centralbanker og regeringer kan gøre en stor positiv forskel for situationen. Både den amerikanske forbundsbank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB, har foruden rentenedsættelser skruet opkøb-ene af obligationer for nye penge op i niveauer, der får tiltagene efter finanskrisen til at blegne. Samtidig er det også værd at fremhæve, at Fed har annonceret ubegrænsede opkøb. Fed har altså officielt droppet alle begrænsninger for, hvor hidsigt seddelpressen kan få lov at snurre. Det er et drastisk skridt, som understreger, hvor alvorligt Fed tager truslen fra COVID-19.  

Fra politisk hold er der også blevet indført massive hjælpepakker. Det gælder herhjemme i Danmark, men også i USA. Her har man lanceret en hjælpepakke på svimlende 2.000 milliarder dollars. Hjælpepakken omfatter blandt andet hjælp til staterne, bedre forsikring af arbejdsløse, lån til virksomheder og faktisk også
deciderede checks til de amerikanske forbrugere. Tyskland er ingen undtagelse. Her ser vi finanspolitiske stimuli helt op mod 10 procent af BNP. Det er et voldsomt kursskifte sammenlignet med tyskernes traditionelle ønske om balance i de offentlige finanser og ”Die Schwarze Null”.

Fremtiden er usikker

Vi forventer, at COVID-19 midlertidigt vil bremse den globale økonomiske vækst. Efterhånden som flere lande kommer ud af nedlukningerne, vil aktiviteten igen begynde at stige. Spørgsmålet er bare, om den kraftige opbremsning i kølvandet på virusudbruddet har gjort en længerevarende skade på den globale økonomi.

Arbejdsløsheden er steget massivt i mange lande, hvilket uundgåeligt vil lægge en dæmper på privatforbruget. Det kan med andre ord skabe en negativ spiral, hvis først forbrugerne begynder at holde på pengene. Vi forventer, at den globale økonomi vil skrumpe med tre procent i år for derefter at accelerere til en økonomisk vækst på 5,5 procent i 2021.