Horisont
Maj 2019
  • Risiko
  • Historisk perspektiv
Læsetid: 4.00 minutter
Dengang guderne bestemte

Dengang guderne bestemte

Historien om risiko - del 1

Af Niels Skovvart Fondsdirektør Sydinvest

Op igennem tiden har vi mennesker hver eneste dag lagt vores liv i gudernes hænder.  I tidligere tider var risiko ikke noget, det almindelige menneske brugte tid på, da det alligevel var guderne, der bestemte udfaldet. I denne første artikel om risiko ser vi på de tidligste tiders syn på risiko.

Af Niels Skovvart
Fondsdirektør
Sydinvest

4.00 min.
  • Maj 2019
  • Risiko
  • Historisk perspektiv

Før det 16. århundrede blev menneskeheden styret af tro på skæbne og guddommelig indgriben. Tilbage i tiden var risiko ikke noget, som menneskene beskæftigede sig med. Det lagde man trygt i gudernes hænder. Mange troede, at guderne bestemte udfaldet af fremtidige og dermed usikre hændelser. Guderne var meget specialiserede dengang. I den nordiske mytologi var Odin fx gud for krig, Balder for pengevæsen, Ydun for frugtbarhed, og Njord for vejret.

 

I Grækenland opererede man også med en specialisering, som kunne håndtere forskellige former for risici. Fx tog Ares af krig, Demeter tog sig af agerbrug, og Poseidon stod for havet. Var der ikke hjælp at hente hos guderne, kunne man også ty til ånderne. Dengang var mulighederne mange.

De gamle Sumere gav redere mulighed for at optage lån med pant i skibet og i lasten til finansiering af sejladsen. Illustration af gammel mønt med guden Zeus.

Vejen til øget velstand

Udsigterne til øget velstand har drevet mange almindelige mennesker, handelsfolk og regenter. Gambling var de almindelige menneskers genvej til rigdom (eller det modsatte), søfart gjorde det muligt at købe og sælge eksotiske varer langvejsfra med store profitter for øje, og regenterne involverede sig i krige, dels for at få mere land og dermed adgang til flere ressourcer, dels for at få en større befolkning, som man kunne opkræve skatter fra. Alle disse aktiviteter indebærer risiko. Dog er der forskel på karakteren af risiko. Der er former for gambling, hvor man er helt overladt til fru Fortunas luner; det gælder spil på roulette, med terninger og enarmede tyveknægte. Men ved andre spil og aktiviteter som søfart og krig kan man have nogle færdigheder og indsigter, hvor de valg, man træffer, har en konkret indflydelse på resultatet.

 

Ser man på reklamefladen på danske tvkanaler, kan man få indtryk af, at gambling aldrig har været større. Sandheden er imidlertid, at menneskene altid har haft en forkærlighed for gambling, og det er netop den matematik og sandsynligheds-beregning, som knytter sig til gambling, der bygger bro til risiko og risikostyring. I den græske mytologi optræder det første chancespil. Her trak Zeus, Poseidon og Hades lod om, hvordan de skulle dele universet imellem sig. Zeus vandt himmelen, Poseidon havet, og taberen Hades måtte nøjes med underverdenen.

Begrebet risiko

Begrebet risiko kan henføres til de gamle grækere. Risiko kommer af det græske navigationsudtryk rhizikon afledt af rhiza, som kan betyde ”rod, sten og del af fastland”. Rhizikon er en søfartsmetafor for de vanskeligheder, som man skal undgå på havet. Det er netop inden for søfart, man kan observere de første strukturerede forsøg på at håndtere risiko. Og det er i Grækenland, Rom og Mesopotamien, man har fundet de første vidnesbyrd om risiko og håndteringen af den.

"Långiverne i Sumer pådrog sig en risiko ved at finansiere skibene"

Poseidon, hersker over havet, er blandt de gamle græske guder og omtales allerede år 1.200 f.v.t.

Den tidlige søfart og risikospredning

For at finde de første historier om risikovurdering skal vi så langt tilbage som 1.750 år før vor tidsregning og til Sumer, som var en del af det sydlige Mesopotamien svarende til det sydlige Irak i dag. Søfarten var livlig, men ejerne af bådene var udsat for flere risici. Der var risiko knyttet til processen omkring betaling for lasten, og der var en stor kapital bundet i lasten. Lasten blev først betalt, når den nåede sit bestemmelsessted. Var der ingen købere til varerne, havde rederen lidt et økonomisk tab. Det kunne også hænde, at lasten ikke nåede frem. Det kunne ske, hvis skibene forliste eller blev overfaldet af sørøvere.

 

For ikke at være fuldstændig i lommerne på guderne fandt sumererne nogle modtræk, som kunne reducere risikoen. Et modtræk bestod i, at rederne kunne optage lån med pant i skibet og i lasten til finansiering af sejladsen. Et andet var resultatet af en lovmæssig regulering, som sikrede, at rederen i tilfælde af forlis eller overfald blev fritaget for forpligtelsen til at indfri lånet. Det betød på den anden side, at det i visse tilfælde ville være långiveren, som bar risikoen. Lånet virkede som en maritim forsikring og er det første eksempel på, hvordan forsikring virker.

 

Netop forsikring er et af de centrale begreber inden for behandling af risiko. Långiverne i Sumer påtog sig en risiko ved at finansiere skibene, selvom renten på lånene var fornuftig. Men med spredning af lånene på flere skibe kunne man som långiver opnå en ganske fornuftig forrentning, selvom et eller flere skibe skulle gå tabt. Det er den samme kongstanke om risikospredning, der i dag gennemsyrer forsikringsselskaberne og ikke mindst investeringsforeningerne.

 

Matematikkens rolle

I dag er det bredt anerkendt, at matematikken og sandsynlighedsregningen er helt essentiel i kvantificering og håndtering af risiko. Matematikkens historie går flere årtusinder tilbage, og netop i Grækenland og Mesopotamien interesserede man sig på et tidligt tidspunkt for matematikkens væsen. Det kan derfor forekomme paradoksalt, at oldtidens matematikere ikke interesserede sig for at underkaste begrebet risiko en nærmere analyse. Den enkle og formentlig rigtige forklaring herpå er, at udfaldet af usikre hændelser, som tidligere nævnt, var noget, som guderne tog sig af, og det skulle menneskene ikke beskæftige sig med. Det ændrede sig i det 16. århundrede, hvor matematikere med udgangspunkt i gambling startede den teoriudvikling, som danner basis for den efterhånden avancerede forståelse af risiko, som vi besidder i dag. Det vil være temaet for den næste artikel om emnet risiko.

Tre artikler om risiko

Risiko er det store omdrejningspunkt, når det gælder investeringer. Menneskenes forhold til risiko har undergået store forandringer gennem tiderne. Dette er den første artikel af en række på tre, som beskriver historien om begrebet risiko. Denne første artikel beskriver tidligere tiders forhold til risiko. Den næste omhandler tallenes og matematikkens behandling af risiko, som har gjort det muligt at kvantificere, modellere og styre risikoen. Den sidste artikel vil beskæftige sig med de afledte effekter af de tilegnede færdigheder.

 

Læs også anden del af serien her