Det handler om at vælge til og fra

Sydinvest HøjrenteLande investerer i statsobligationer fra lande i Østeuropa, Afrika, Latinamerika og Asien. Disse lande betaler en rente, der er højere end renten på nordeuropæiske statsobligationer – deraf navnet HøjrenteLande.

Den højere rente er også et tegn på, at landenes betalingsevne ikke er lige så solid som hos vestlige lande. Derfor er udvælgelsen ekstra vigtig i fonden. Når porteføljeteamet bag fonden har et positivt syn på et land og de renter, der er på obligationerne, vil de ”overvægte” landet. Det vil sige, at de har en større andel i porteføljen, end markedet ellers tilsiger. Modsat ”undervægter” porteføljeteamet landene, hvis de ser negativt på landet eller renten.

Sådanne tilvalg og fravalg er centrale i styringen af Sydinvest HøjrenteLande. Samtidig er tilvalg og fravalg vigtige instrumenter til at sikre en god afvejning af balancen mellem afkast og risiko i afdelingen.

Fonden investerer kun i statsobligationer, obligationer fra fuldt statsejede virksomheder eller obligationer, som er statsgaranterede, men ikke i obligationer udstedt af private virksomheder.

Dette er et bevidst valg, der sikrer, at porteføljemanagerne kan koncentrere ressourcerne om landenes økonomi og politik uden også at skulle bruge kræfter på at analysere virksomhederne. Dermed får man som investor også den ”rene” vare og kan tilføje virksomhedsobligationer separat.

Ghana er en af verdens største producenter af chokoladebønner, og det er et land, som porteføljeteamet ser positivt på og har en overvægt i. Landet har udfordringer med høj statsgæld og stort underskud på de offentlige budgetter. Der var valg i slutningen af 2020, og næste valg er i 2024. Over de næste par år har regeringen derfor en stor udfordring med at få styr på den offentlige økonomi, og den vil undervejs skulle tage nogle beslutninger, som ikke vil falde i god jord hos dele af  befolkningen.

Vi vurderer dog, at landet nok skal klare udfordringerne, og at den høje rente, landets obligationer aktuelt handles til, er resultat af en overvurdering af problemerne. Det er derfor teamets vurdering, at det er en god investering at have landets statsobligationer
i fonden.

Ukraine er et andet tilvalg i fonden. Det spændende her er, at landet med præsident Zelenskij i spidsen er på rette vej med flere reformer. Oligarker og andre, som har nydt stor gavn af tidligere tiders meget korrupte regeringer, modarbejder Zelenskij for at undgå reformerne i landet. Reformerne støttes af Den Internationale Valutafond (IMF), USA og EU. Ukraine er økonomisk afhængig af IMF’s støtteprogram, men vi vurderer, at landet får forhandlet sig til en ny aftale.

Landets klart største udfordring er Rusland i øst. Vi vurderer, at Putin på trods af sin sabelraslen med over 100.000 soldater ved Ukraines grænse ikke invaderer Ukraine. De politiske og økonomiske omkostninger ved at angribe Ukraine er formentlig for store for Putin.

Vi ser Ukraine som et land, der med 30 års forsinkelse er i gang med samme forvandling, som de baltiske lande og Polen har været igennem.

Kina er største fravalg i fonden, da vi p.t. ikke har nogen obligationer fra Kina. Det skyldes ikke, at Kina i vores øjne vil få problemer med at betale renter og afdrag på landets statsobligationer udstedt i dollar. Valutareserven er fx mange gange større end den forholdsvis lille statsgæld i USD og EUR. Vores tilbageholdenhed skyldes, at forskellen i renten i forhold til amerikanske statsobligationer er meget lille.

Det vil sige, at man stort set ikke får nogen betaling for at tage den ekstra risiko, der er ved obligationerne i forhold til amerikanske statsobligationer. I fondens benchmark udgør obligationer fra statsejede kinesiske virksomheder en stor del af de kinesiske investeringer. Her vurderer vi, at de statsejede selskaber er svære at gennemskue. Derudover er der ikke klarhed over, hvorvidt staten springer til med penge i tilfælde af økonomiske vanskeligheder.

Et andet land, hvor vi heller ikke har obligationer på trods af en betragtelig vægt i benchmark, er Filippinerne. Historien bag fravalget er en relativ lav rente på obligationerne. Landets økonomi og offentlige budgetter føres fortsat meget professionelt til trods for præsident Dutertes populistiske politik. Finansministeriet har gennem mange år kunnet refinansiere landets gæld ved at sørge for, at der ikke er for meget, der skal betales tilbage på den korte bane.

Derudover er landets banker store købere af obligationerne. Det holder den effektive rente på obligationerne nede. Vi ser dog mere værdi i Filippinerne end tidligere, eftersom COVID-19 har svækket landets offentlige budgetter, og renterne er steget. Men samlet er der i vores øjne stadig ikke nok at komme efter i Filippinerne.