Horisont
Maj 2020
  • Emerging Markets
  • Fjernøsten
  • Politik
  • Udenrigspolitik
Læsetid: 4.00 minutter
Et innovativt Kina på vej frem

Et innovativt Kina på vej frem

Wake up call fra Kina – 2. del af 2

Af Anders Øhrberg Thrane Kommunikationskonsulent Sydinvest

Kina har udviklet sig fra et land kendetegnet ved kopier og billige produkter til at have fokus på innovative digitale økosystemer og højteknologiske løsninger. Erhvervsjournalist og kinaekspert Christina Boutrup fortæller her om den teknologiske revolution, der foregår i Kina i disse år.

Af Anders Øhrberg Thrane
Kommunikationskonsulent
Sydinvest

4.00 min.
  • Maj 2020
  • Emerging Markets
  • Fjernøsten
  • Politik
  • Udenrigspolitik

Amerikanerne har i mange år ligget forrest i kapløbet om udviklingen inden for it og teknologi, og når man siger teknologisk innovation, vil man ofte tænke på Silicon Valley i USA. Men ifølge erhvervsjournalist og kinaekspert Christina Boutrup er det farligt at overse Kina i kampen om den fremtidige teknologiske udvikling.

 

”Kinesiske virksomheder har taget et kvantespring på det teknologiske område,” fortæller Christina Boutrup.”For bare fem år siden ville jeg ikke have troet på, at Kina kunne stå som førende inden for fx sociale medieplatforme og nye digitale forretningsmodeller”.

 

Corona og nye teknologier

Kinas håndtering af udfordringen med at inddæmme coronavirus blandt landets borgere viser tydeligt, i hvor høj grad landet læner sig op ad nye teknologier. ”Den kinesiske regering var meget hurtig til at tage nye teknologier i brug for at inddæmme smittespredningen, og de store tech-giganter som Tencent og Alibaba har spillet en aktiv rolle,” forklarer Christina Boutrup. ”Begge virksomheder har via WeChat og Alipay udviklet systemer, som overvåger og vurderer kinesernes sundhedsmæssige situation. Brugerne får tildelt farvekoder, der fortæller, hvor mobile de må være. Hvis man får tildelt en rød kode, kan man for eksempel ikke få lov at køre med offentlige transportmidler.”

Førende virksomheder

Kinesiske virksomheder er ifølge Christina Boutrup i dag førende inden for mange af de nye teknologier, som i øjeblikket former vores fremtid. Herunder droner, elbiler, solceller og den praktiske anvendelse af kunstig intelligens. Men selvom kinesisk teknologi har rykket sig langt, er der stadig en forståelse af, at det bedste skal importeres fra Vesten – fx Danmark.

 

”Det kan virke underligt, men internt i Kina er holdningen stadig ofte, at en pumpe lavet i Danmark er bedre end en, der er lavet i Kina,” forklarer Christina Boutrup. ”Men kineserne kan faktisk producere lige præcis det, du betaler for. Vil du have en høj kvalitet, så følger prisen med – og vil du have det billigst muligt, så får du en kvalitet, der passer dertil.”

Hvor der er vilje …

Det er kommet bag på både USA og EU, at udviklingen er gået så hurtigt i Kina. Det har over en lang periode været sådan, at USA altid var foran, men nu skal beslutningstagerne vænne sig til, at Kina også vil være en vigtig spiller på markedet.

 

”Der har i Kina været et stærkt fokus på teknologi i rigtig mange år nu, og landets regering har i mange år haft det som et klart mål at blive førende,” udtaler Christina. ”Deres statskapitalistiske markedsøkonomi giver dem nogle klare fordele og gør, at de har en anden måde at kunne hjælpe med udviklingen i virksomhederne. Siger regeringen fx, at vi vil være førende inden for robotteknologi, så følger den op med tiltag, som gør, at start-up virksomheder inden for området får skattefrihed og forskellige subsidier. Det giver dem en kæmpe fordel i forhold til deres konkurrenter, og det betyder også, at der kommer flere investeringer til området.”

USA er stadig foran

Selvom Kina har rykket sig med syvmileskridt på den teknologiske front, er USA stadig førende på en lang række områder. USA’s virksomheder har en større viden og erfaring, og de har nogle unikke kompetencer takket være kompetente og erfarne medarbejdere, som Kinas iværksætter-virksomheder endnu ikke kan konkurrere med.

 

”Forskere i Oxford har sammenlignet innovationen i USA og i Kina i forhold til kunstig intelligens. Deres konklusion er, at USA stadig er længst fremme, når det gælder forskning og udvikling, men at Kina er længst fremme med den praktiske anvendelse,” udtaler Christina Boutrup.

Sundhedshuse med kunstig intelligens

Middelklassen i Kina er vokset eksplosivt i mange år, og verdens største middelklasse på 400 millioner kinesere efterspørger i stigende grad bedre sundhedsydelser. De har råd til at betale for det, men kan ikke få adgang til det, fordi der er så stor mangel på sundhedspersonale. Ifølge Christina Boutrup er udviklingen inden for sundhedsteknologi et åbenlyst område, hvor de danske virksomheder og politikere burde have deres øjne stift rettet mod Kina.

 

”Udviklingen af digitale sundhedsløsninger boomer lige nu i Kina, og regeringen har sagt til virksomhederne, at de skal slå sig løs. For Kina står over for samme demografiske udfordring, som vi også kan se i Danmark og resten af Europa,” fastslår Christina Boutrup. ”Én af de løsninger, som man har sat i gang som pilotprojekt, er en robotlægeklinik, som opstilles på større forsamlingssteder – eksempelvis universitetsområder. Her kan man gå ind og snakke med en robot og fortælle den om sine symptomer. Man kan også få udskrevet medicin, som man kan trække i en automat uden for klinikken. Hvis man har brug for det, kan man også blive viderestillet til et videoopkald til en læge, der måske sidder flere hundrede kilometer væk”.

 

Med lægeautomaten bliver der løst et aktuelt problem i Kina, men samtidig er selskabet bag automaten godt klar over, at teknologien vil kunne eksporteres. Her er det store hjemmemarked også en mulighed for at få prisen på teknologien skruet ned til et mere overkommeligt niveau, så Kina kan eksportere til udviklingslande i fx Afrika.

Kinesisk medie som forbillede

Kina er et autoritært styre med statsstyrede medier. Det gælder også deres sociale medier, og Facebook og Twitter er fx blokeret i landet. Til gengæld har kineserne WeChat, hvor man kan spille, købe ind, skrive beskeder til hinanden og lægge opslag op ligesom på Facebook.

 

”Fordi Kina har forbudt de vestlige sociale medier, kan vi have en idé om, at WeChat bare er en halvdårlig kopi, men det er langtfra sandheden,” forklarer Christina Boutrup. ”WeChat er en slags alt-i-ét socialt medie, hvor kineserne bruger virkelig meget tid – også når man sammenligner med brugerne af de vestlige konkurrenter. Faktisk er de vestlige medier begyndt at skele til, hvad det er, WeChat gør, for at udvikle deres egne platforme, simpelthen fordi de kan se, at de er så gode til at holde på folk.”

Sociale medier vs. social kontrol

Men det betyder ikke, at kineserne frit kan ytre sig på WeChat. De kinesiske censurmyndigheder overvåger alt indhold, som deles og kommenteres, og hvis det er for følsomt, forsvinder det ganske enkelt.

 

”Hvis man deler politisk følsomme billeder, for eksempel af protesterne i Hongkong, på WeChat, så forsvinder billederne automatisk. De bliver simpelthen slettet af robotter, som kan genkende både ord og billeder,” fortæller Christina Boutrup.
 

Overvågningen af kinesiske borgere er ikke noget nyt. Den er blot blevet mere avanceret i takt med den teknologiske udvikling. For eksempel er ansigtsgenkendelse meget udbredt i det kinesiske samfund, hvor man bruger det i lufthavne, på skoler og fabrikker.

 

”Men omvendt kan man nogle gange godt undre sig over, hvor livlig debatten er i Kina. Man kan fx godt skrive kritisk om korruption ude i lokalområderne, uden at det bliver slettet. Den kinesiske regering bruger naturligvis også sociale medier som en propagandakanal, men de bruger dem også til at aflæse folkestemningen rundt omkring i landet,” slutter Christina Boutrup.